Folkefest i verdensklasse

Sydspaniens største pilgrimsfærd, 'Romeria del Rocio', får hvert år over en million mennesker til at valfarte til El Rocío i Huelva Provinsen i pinsen.

El Rocío er duggens jomfru. Det er også navnet på en lille religiøs westernby i det sydvestlige Spanien, som hvert år i pinsen får besøg af hundredetusinder af religiøse og knapt så troende.

Gennem tre dage, fra lørdag den 14. maj til mandag den 16., er El Rocio centrum for den gigantiske religiøse folkefest, hvor indbyggene i Sydspanien viser deres festlige sind fra den bedste side.

Festklædte deltagere i Sydspaniens berømteste pilgrimsrejse

Der er tale om en af de mest berømte katolske pilgrimsrejser i verden.

Flere end 100 broderskaber deltager, og blandt de berømtheder, der har besøgt landsbyen El Rocio er Pave Johannes Paul II, da han den 14. juni 1993 deltog i festlighederne.

Alle veje fører til Rom

Romería er betegnelsen på en katolsk pilgrimsrejse i vogne, på hest, i oksetrukne kærrer eller til fods til et kapel med en skytshelgen - som regel i landlige omgivelser.

Det hedder angiveligt Romería, fordi pilgrimsrejserne traditionelt førte til Rom

En af de længste pilgrimsrejser er La Romería del Rocío – som for mange deltagere varer mange dage - endog uger.

Går flere hundrede kilometer

Allerede flere uger inden festlighederne sætter de pilgrimsfarende, 'los rocieros', kurs mod El Rocio. De vil alle deltage i hyldesten til den sagnomspundne Virgen del Rocio, 'morgenduggens jomfru', og vandrer eller kører dag og nat for at nå frem til målet i rette tid.

Pilgrimsfærden begynder med afgange fra broderskabernes hjembyer i så god tid, at medlemmerne og deres familie kan være fremme i El Rocio inden de tre festdage.

Her starter pilgrimme fra Granada mere end 300 km væk

Nogle vandrer eller rider til hest, men langt de fleste som skal tilbagelægge lange afstande kører med smukt dekorerede kærrer med en trone eller en jomfru-figur i den forreste del af kortegen.

Deltagerne kommer fortrinsvis fra nabokommuner i provinserne Sevilla, Cádiz og Huelva.

Mange kommer langvejs fra og bruger flere uger på turen

Afstande i kilomenter til El Rocio fra: Huelva 66, Sevilla 81, Málaga 295 og Madrid 607.

Kortegerne krydser floder, sandklitter og stejle bakker

Som en effekt af de mere moderne tider er der også traktorer med ladvogne.

De har en dobbeltfunktion som transportmiddel for de broderskaber, der kommer langvejsfra, men der er også plads på ladet til proviant, telte, tæpper og andre fornødenheder til den lange pilgrimsfærd.

Den her hører blandt de mere bekvemme af slagsen

Desuden er vejrguderne langt fra altid med de pilgrimsfarende, men regnvejr og mudder tager ikke modet fra dem. Det styrker sammenholdet og giver nye venskaber. Ofrene er udmattede heste og okser. Især hestene har svært ved at klare strabadserne, og der rapporteres om mishandel og endda dødsfald under turen.

Broderskaber eksploderet

Den organiserede hyldest til 'la Virgen del Rocio' eller 'la Paloma Blanca, 'den hvide due', begyndte midt i det 16. århundrede. Indbyggerne i Almonte startede omkring år 1550 et broderskab, 'hermandad', med Rocio-jomfruen som protektor.

I en jagt-bog af Alfonso XI hentydes beskrives et kapel i Santa Maria de las Rocinas med klar henvisning til det sted, hvor kapellet i dag findes.

Udstyret var tidligere noget mere spartansk

Gennem hele det nittende århundrede opstår der en række andre broderskaber i Triana, Umbrete, Coria del Rio og Huelva.

Nye broderskaber er siden da skudt op som paddehatte. De ældste broderskaber stammer alle fra byer inden for Huelva Provinsen, men i det 20. århundrede har steder som Málaga, Córdoba, Madrid, De Kanariske Øer og Barcelona også fået deres broderskaber.

De ældste broderskaber stammer tilbage fra Middelalderen

Af de 107 eksisterende broderskaber, der fandtes i 2008, var de 96 fra Andalusien, mens 11 er udefra. I 2014 var antallet af broderskaber steget til 114. 

Troende katolikker rejser hvert forår til Spanien og støder til et af de spanske broderskaber.

Katolikker i udlandet har ligeledes meldt sig under fanerne. I lande som Belgien, Brasilien, Puerto Rico, Bolivien og Australien har de pilgrimsfarende startet broderskaber.

Fest og tro

Traditionelle ceremonier blandes med spontane indslag. De autentiske skikke med religiøse rødder mødes med indflydelse fra det 21. århundrede. En farverig, fornøjelig folkefest med plads til sang, dans og livsglæde.

Pinselørdag begynder den første del af de officielle ceremonier, hvert broderskab - i streng orden efter deres alder - passerer forbi kirken med Rocio-tronen.

Forrest i dette optog er broderskabernes karet, 'el simpecado' - 'den usyndede'.

Udsmykket og nøje udvalgt karet er forrest

I løbet af natten har medlemmerne fjernet støvet og pudset alle metalgenstande, så de blinker i solstrålerne. Medlemmerne viser stolte deres karet med jomfru-figuren og broderskabets banner frem.

Samme aften klokken 24 kører kareten fra det ældste broderskab rundt i El Rocio. Medlemmerne bruger fakler til lyse vejen op og beder en bøn til lyden af de ringende kirkeklokker. 

Et sanseligt øjeblik for alle

Dagen derpå, pinsesøndag, er lige så følelsesladet. De mange tusinde pilgrimsfarende deltager i en gigantisk udendørs messe med biskopen af Huelva. 

Højtidelig udendørs messe i El Rocío

Under den traditionelle tale takker biskoppen alle pilgrimsfarende for at være gået den lange vej til Almonte og El Rocio.

Natten mellem pinsesøndag og mandag er pilgrimsfærdens ubetingede højdepunkt. Pladsen foran og inde i kirken fyldes til randen med mennesker. De kæmper alle for at komme så tæt på jomfruen som muligt.

Jomfruens befrielse

Allerforrest står flere hunderede udvalgte, mandlige medlemmer af Almonte's broderskab. De beskytter jomfruen bag et højt hegn og venter tålmodigt på det forløsende signal 'A la reja, a la reja' - til hegnet, til hegnet.

Venter spændt på det store øjeblik

Der er ingen faste regler for, hvornår jomfruen bliver befriet. Menneskemængden venter i timevis med store forventninger og nervøsitet, mens de sender takkebudskaber for et helbredt familiemedlem eller et andet inderligt ønske, jomfruen har sørget for at gå i opfyldelse.

Sidste år skete det klokken tre om natten.

Pludselig bryder mængden i vild jubel. Befrierne, 'los almonteños', har fået signalet og kravler febrilsk over hegnet.

Der er trængsel ved gitteret for at komme først over på den anden side

De løfter tronen med jomfru-figuren op på deres skuldre og bærer hende rundt i menneskemængden.

Et ærefuldt hverv, men også en klaustrofobisk oplevelse

Alle pilgrimsfarende ønsker at komme så tæt på tronen som muligt og berøre jomfruen.

Nogle løfter deres små børn eller babyer op i luften. De skal også møde jomfruen, for hun er den bedste til at få deres ønsker indfriet.

Foran hvert broderskabs hus stiller bærerne tronen, mens præsten fra Almonte velsigner alle medlemmer og de omkringstående.

Tronen bæres rundt i gaderne i timevis

Når alle broderskaber har modtaget deres velsignelse, bærer 'los almonteños' jomfruen tilbage til kirkepladsen. Atter stimler flere tusinde mennesker sammen og får det sidste glimt af jomfruen, inden hun bæres ind i kirken og tålmodigt venter på næste pinse.

På gensyn

Klatøjede og udmattede forlader pilgrimmene igen El Rocio.

Når de tre dages fest er slut, vender alle hjem igen

Vil du også møde morgenduggens jomfru i pinsen, eller foretrækker du at gøre det på et mere fredeligt tidspunkt? Du bestemmer selv, for det er altid en fornøjelse at besøge stedet, uanset om der er tusindvis af pilgrimme eller ej.

I El Rocio findes der flere indlogeringssteder, og der er masser af barer og restauranter.

En ægte 'western-by' med sand på hovedstrøget

Et godt råd: Lad bare stiletterne blive hjemme. Byens gader er lavet af sand, og du skal se rigtig langt efter et fortov!