Politi beslaglægger 85.000 planter
Skrevet af Simon Koefoed Toft, tir, 21/02/2017 - 11:26

Samfund og Politik
SAMFUND: Guardia Civil har beslaglagt et kæmpe antal ulovlige planter på en gård i Andalucía. For én gangs skyld er det dog ikke den slags, der kan ryges.
La Guardia Civil beslaglægger utallige kilo cannabis og et stort antal cannabisplanter hvert år.
Til gengæld er det hverken hver eller hver anden dag de beslaglægger andre planter, og slet ikke i så store mængder som det for nyligt var tilfældet i Huelma i Jaén-provincen.
Betjente fra Afdelingen for Naturbeskyttelse var på besøg hos en “mandel-børnehave”, der gror mandeltræerne fra de er helt små planter til de er klar til at blive plantet ud.
Mandelmonopol
Efter at have taget prøver af de forskellige mandelsorter kunne betjentene konstatere at 16 af gårdens sorter er beskyttet af en monopolaftale mellem staten og en privat virksomhed.
Aftalen indebærer, at en række madelsorter ikke må gros af andre.
85.000 af gårdens planter tilhører de 16 sorter, og dem tog politiet altså med sig, selv om stemningen var af en mere afslappet karakter end under en normal razzia.
Ejeren af de ulovlige planter skal nu en tur i retten, anklaget for brud på den intellektuelle ejendomsret.
Det skriver Ideal.es
Planterne er vurderet til at have en samlet værdi af 435.000 euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.