Pool styrter gennem tag
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 24/06/2020 - 07:00
Krimi og katastrofe
VIDEO: Plastikpool med 8.000 liter vand vejer en hel del, og det kunne tagterrasse i Alicante ikke holde til, så det hele kollapsede direkte ned i dagligstuen. To måtte efterfølgende have behandling.
Tirsdag udspillede der sig noget af et drama i Elda, Alicante.
Vi har alle haft brug for en dukkert i de seneste dage, men inden man sætter en pool op, er det altafgørende at man sikre sig, at konstruktionen kan holde til de mange kilos belastning.
Det glemte familien her bestående af tre voksne og fire børn, der boede sammen i huset, hvor taget kollapsede i går morges.
To personer måtte efterfølgende i behandling - den ene med en benskade og den anden for angstanfald.
Taget gav efter kort før klokken 06:30, så familien fik sig noget af en brat opvågning.
Huset er på adressen Calle San Jaime 17, oplyser kommunale kilder og folk fra alarmcentralen i Alicante, Cicu.
Cicu sendte straks en lægeambulance til stedet, hvis medicinske team fik stabiliseret den 17-åriges benskade og den 37-årige, der var i chok. Begge kunne dog nøjes med at blive behandlet på steder.
Loftet og loftbjælkerne kunne ifølge de første undersøgelse simpelthen ikke understøtte vægten af poolen, der var blevet installeret på husets tagterrasse lige over spisestuen, og taget gav efter og kollapsede.
Til alt held var der ingen i spisestuen på tidspunktet, og var det sket senere kan man også kun gyse ved tanken om, at nogle af beboerne havde været i poolen.
Det kunne være endt langt værre!
Kommunale teknikere skal nu inspicere huset for at fastslå de nøjagtige årsager og kontrollere boligens tilstand.
Flere ton pres
Brandmænd tog også til stedet og fik evakueret de tre voksne og fire børn, som boede i huset, ved hjælp af stiger. Murbrokkerne havde simpelthen lukket for udgangen.
Det oplyses, at bassinet indeholdt cirka 8.000 liter, hvilket har lagt et massivt pres på på flere ton fordelt på få kvadratmeter og forårsaget kollapset.
Derrumbe de una piscina en una terraza en Elda, solo daños materiales.#cpba #bomberos #enacción pic.twitter.com/ajhPmqsex2
— Consorcio Bomberos Alicante (@BomberosDipuALC) June 23, 2020
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.