Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Problematisk strandbar

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 18/04/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Lille klippeø tiltrækker masser af unge, glade folk til strandbar, der er ejet af udlænding. Men nu har myndighederne fået nok.

Kontroversiel strandbar på natur-ø skal lukkes.

Strandbaren ligger på den lille klippeø Tagomago på Balearerne og drives af Matthias Kühn, der er en tysk forretningsmand.

Den har gennem flere år været et populært sted blandt unge turister, der har benyttet stedet som bar og restaurant.

Men det må man ikke, og nu har den baleariske regering besluttet, at baren skal rives ned.

Beslutningen kommer efter, at miljøgruppen Grup d'Estudis af Naturalesa i 2013 anmeldte kioskens ejer for ulovlig drift af restaurant og strandklub for sejlere.

Efter tre års kampe med naboer, institutioner og miljøforkæmpere meddelte Kühn i 2016, at han ikke længere ønskede at drive hverken baren eller fyret, som han ellers har fået tilladelse til at bruge.

Samtidig blev der vedtaget et forbud mod enhver form for flyvning over øen på trods af, at den ellers har en helikopterlandingsplads, som VIP-gæster bruger, når de overnatter i palæet på øen.

Formålet med forbuddet er at beskytte ynglepladser for truede fuglearter, som holder til på Togomago.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.