Årets ringeste parkering?
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 31/07/2018 - 12:11
Fly & trafik
VIDEO: I går hev politiet en firehjulstrækker op fra havet på Costa del Sol. Bilen kan muligvis knyttes til narkohandel og skovbrand, der måske er påsat med fuldt overlæg.
I går kunne strandgæsterne lægge knaldromaner og kryds og tværs’er fra sig. Der var nemlig en helt gratis, ekstra oplevelse for øjnene af dem.
En sølvgrå firehjulstrækker var nemlig røget direkte i havet fra en strand i Manilva på Costa del Sol, så vandet stod over taget.
En traktor blev sat ind for at få bilen hevet ind på land igen, og det blev selvfølgelig blev filmet og efterfølgende delt på facebook.
Her kan man også se betjente fra Policia Local hjælpe til, da den tydeligt beskadigede bil blev trukket i land.
Forbindelse til brand?
Ifølge flere vidner er flere biler blevet set køre fra stedet i høj fart, skriver Sur.es
Ifølge ABC kan bilen muligvis knyttes til Manilva-branden, hvorfra 400 mennesker blev evakueret ved daggry mandag.
Policía Nacional, Guardia Civil og Infoca undersøger lige nu, om branden eventuelt kan være blevet påsat af narkosmuglere, der ville undslippe kontrol.
Ifølge kilder tæt på efterforskningen har man fundet resterne af en sandwich og en rygsæk nær det sted, hvor ilden opstod.
Kan måske også interessere dig
EU-Domstolen konkluderer, at kæledyr sammenlignes med bagage på flyvninger
Sagen går tilbage til 2019, hvor en hund undslap, mens den blev transporteret til lastrummet på et fly.
Den er god nok: Alkohol forbedrer dine sprogkundskaber
Udenlandsk udtale forbedres med procenter, viser undersøgelse.
Spanien Rundt med Kate & Peter (7)
WEEKEND: Velkommen til syvende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















