Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Risiko for fiasko

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/05/2018 - 01:00

Samfund og Politik

POLITIK: Kammerat Napoleons og kærestens skæbner ligger nu i hænderne på 487.772 Podemos’er.

Hvis ikke der kommer opbakning nok til Pablo Iglesias’ og Irene Morenos køb af deres villa, vil de føle sig tvunget til at trække sig tilbage som partileder og ordfører for Podemos.

Sagen drejer sig om det kæmpe ramaskrig der kom, efter det viste sig, at parret havde købt en villa til 600.000 euro 40 km. fra Madrid.

Hvis du ikke har læst baggrundsartiklen, så læs den her: Ramaskrig over “Kammerat Napoleon”

Er borgerskabs privilegium OK?

Efter de voldsomme reaktioner fra både partiet og alle andre i Spanien over, at de “gode socialister” nu var forfaldet til “borgerskabets privilegier” krævede Pablo Iglesias, at alle stemmeberettigede i Podemos skulle afgøre, om parret skulle trække sig fra deres poster.

Afstemningen slutter på søndag. Det er nemlig en større sag, når 487.772 medlemmer skal til stemmeurnerne.

“Fiasko med lav deltagelse”

Afstemningen startede tirsdag og her midtvejs er Pablo Iglesias - leder af Kongressens næststørste parti ifølge den seneste meningsmåling - på banen med en advarsel.

Han siger, at hvis ikke der vil være en massiv deltagelse, vil parret være nødt til at trække sig fra posterne.

Iglesias definerer dog ikke, hvad en massiv deltagelse er, eller hvor stor en del af stemmerne, der skal give parret accept af deres huskøb.

Tidligere afstemninger

Ved alle væsentlige beslutninger i partiet er alle medlemmer berettiget til at stemme. Her er resultaterne ved tidligere afstemninger:

A: dato for afstemning

B: antal stemmeberettigede

C: antal stemmer

D: Stemmeprocent

Ved afstemningen i februar 2017, hvor Iglesias blev valgt som partiets generalsekretær - og derved leder - fik han de cirka 120.000 af de afgivne 155.275 stemmer.

I en kommentar siger Iglesias, at et tilsvarende tal ville være spektakulært. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.