Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vildt vejr i Ronda

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 14/09/2018 - 10:23

Vejr og natur

VIDEO: Voldsomt uvejr forårsagede kaos i centrum af turistperlen Ronda i går, hvor gader blev forvandlet til frådende floder.

Intens regn overraskede i går folk i Ronda i Málaga.

På under en time væltede der omkring 45 mm regn ned over den smukke bjergby, og det gav travlhed på alarmcentralen med omkring 30 udrykninger.

Regnen har oversvømmet huse, butikker og veje, men heldigvis kom ingen til skade, siger kilder fra beredskabstjenesten til nyhedsbureauet Efe.

40 minutters vanvid

Policía Local oplyser, at tre hjem er blevet oversvømmet helt og otte andre påvirket af vandet i mindre grad. Kloaknettet bukkede ret hurtigt under, hvilket forvandlede gaderne Giner de los Ríos og Virgen de la Paz til vilde floder. 

De fleste opkald til alarmcentralen kom mellem klokken 16:20 og 17:00, hvor desperate borgere blandt andet rapporterede om problemer med kloakkerne, oversvømmede boliger, oversvømmelser på landevejene A-374 og A-397 og parkeringspladser under vand.

A-7300-vejen i Cuevas Bajas var også påvirket af kæmpe vandpytter i begge retninger. 

Mere regn i dag

Meteorologisk Institut opretholder i dag gult alarmberedskab for Ronda-regionen på grund af uvejr frem til klokken 21, samt i Ciudad Real i Castilla-La Mancha, Aracena-området i Huelva og Grazalema i Cádiz. 

Sidstnævnte er i øvrigt det område i Spanien, hvor det regner mest, så her er man nok mere vant til balladen.

Der er også gul alarm i Córdoba, Jaén, Málaga, Sevilla, Granada. Også Granada havde vejrrelaterede problemer, da regnen gjorde brostenene meget glatte. Turistbussen, der kører i rutefart op til Albaicín, skal navigere på nogle ret smalle gader med skarpe sving, og så gik det galt. 

Turist-toget kom på afveje i Albaicín

Bussen skred og blev fastklemt mellem husmurene på begge sider af Carril de la Lona.

Læs mere mere om vejret i dag her

Se video med vandmasserne her:

Flere videoklip kan ses her:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.