Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rovfugle mod papegøjer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/05/2018 - 01:00

Vejr og natur

NATUR & SAMFUND: De søde, grønne papegøjer, som driver alle til vanvid med larm og stigende antal, er et problem i mange sydspanske byer. Nu er der måske en løsning.

Næsten naturlig løsning skal få styr på munkeparakitterne i Málaga.

For hvad skal man gøre, når de larmer, sviner helt uoverskueligt, bygger reder, der kan falde ned og skade folk?

Det har været en varm kartoffel i Andalusien, hvor man ikke har haft lyst til at få dyreværnsfolk på halsen ved at bruge det mest effektive middel: En gang hagl.

Læs mere her

Nu har Junta de Andalucía fundet på en løsning, som forhåbentlig vil blive accepteret af de fleste. Den er nemlig næsten helt økologisk.

Det skriver Diariosur.es

Første del af projektet, der går ud på at rage rederne ned, hvor man finder dem, er ikke helt problemløst, for specialister siger, at fuglene bare bygger så mange des flere andre steder. 

Men nu kommer der fra Delegación de Medio Ambiente på Rådhuset et forslag om også at fange fuglene levende.

Jagtfalke?

Og det følges op af en idé om, at lade dresserede rovfugle overflyve de mest “overbefuglede” områder til skræk og advarsel. Vi må håbe, de er veldresserede. 

Papegøje-massakre på strandpromenaden er næppe nogen turistmagnet...

Det skal ikke være let at bygge rede i Málaga, lyder truslen fra kilder på rådhuset ifølge Diariosur.es 

De henviser til erfaringer fra lufthavnen, hvor parakitterne jo netop ikke bygger rede.

Ingen reder - ingen æg - ingen fugle, mener udvalget.

Bare stressede

Man har jo lov at håbe på, at planerne bliver kronet med held. 

Det med, at fly lander og starter døgnet rundt, kan man jo ikke rigtigt gennemføre i Málaga by.

Der foreligger ingen forklaring på, hvad man vil stille op med de papegøjer, der bliver fanget levende.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.