Sækkemanden og andre gys

Mens vi i Danmark har folkefortællingen om Karius og Baktus, der skal lære børn at børste tænder, er det noget helt andet, når snakken drejes over på lignende historier i Spanien.

Her er der tale om en skrækhistorie om 'Sækkemanden'. En forfærdelig historie, som forældre den dag i dag stadig fortæller deres børn, hvis de ikke opfører sig ordentligt.

Sækkemanden er en gammel, grim mand, der går rundt om natten og putter børn i sin sæk. Børn der har været uartige, børn der er blevet væk, eller børn der ikke kan sove. Man ved ikke, hvad han gør ved dem, men man ser dem aldrig igen. 

Stammer fra 1910

Sækkemanden kan sammenlignes med den verdenskendte legende om ”Bogeyman”. En skrækfigur, der bortfører børn og er med i flere film, heriblandt den amerikanske gyserfilm fra 2005 af samme navn. 

Men det rigtigt uhyggelige ved den spanske historie om Sækkemanden er, at den er funderet i en sand hændelse i Sydspanien tilbage i 1910.

I Almería var Francisco Ortega, kendt som 'el Moruno', rigtigt hårdt ramt af tuberkulose, og han prøvede desperat at finde en kur.

Brugte barnets indvolde som kur

Han gik til healeren Augustina Rodriquez, der anbefalede, at han skulle drikke blodet fra et barn og smøre barnets indvolde ud over sit bryst. Det ville kurere ham.

To af healerens bekendte, deriblandt hendes søn Julio, kidnappede syv-årige Bernardo González Parra og puttede ham i en sæk.

De tog Bernardo med ud på en afsides gård, hvor de skar ham i armhulen for at tappe hans blod. De blandede hans blod med sukker, og el Moruno drak det.

Herefter knuste de drengens kranie med en sten, skar ham op og smurte hans fedt og indvolde ud over brystet på el Moruno. Herefter dækkede de Bernardo til med urter og sten. 

Uenighed førte til henrettelse

El Moruno betalte 3.000 for ”kuren”, men healeren og kidnapperne kunne ikke blive enige om fordelingen af pengene, så en af dem gik til politiet og fortalte om mordet.

De blev alle dømt til døden og henrettet.

Så når alt kommer til alt kan vi danskere nok ikke med rette kalde Karius og Baktus, der hamrer på vores tænder, for en historie, der kan få de små hår til at rejse sig.