Så kom regnen!
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/04/2019 - 11:25
Vejr og natur
KLIMA: Efter den knastørre vinter kom vejrguderne pludselig på andre tanker. På bare ét døgn væltede vandmasserne ned over særligt Valencia.
Mange af os fik endelig noget tiltrængt regn i weekenden, men alt med måde, som man siger...
I La Vall d'Ebo Kommune fik man i dén grad indhentet noget af det savnede efter den tørre vinter. På bare 24 timer fra søndag morgen og frem til klokken 7:30 mandag faldt der 240,4 mm. i Alicante-kommunen, hvilket altså i snit er 10 mm i timen.
Det viser data fra den valencianske meteorologsammenslutning, Avamet.
Herfra oplyses det ligeledes, at der faldt 129,8 mm i Vilallonga, Valencia, og 127,8 mm La Vall de Laguar, Alicante.
Og det var altså rigelige mængder, Valencia fik i går. Pego fik 108,7 mm, Barx 101, Benimaurell 94,4, L'Orxa 96,4, Alzira 95, Oliva 63 og Karcaixent fik 49 mm.
De voldsomme regnmængder var dog varslet, og nedbøren har ikke forårsaget hverken person- eller materielskader, oplyser den valencianske alarmcentral til Lasprovincias.es
Også i syd
Málaga fik også "fugtet ganen" i går. Efter den tørreste vinter i provinsens historie fik vi i løbet af et par timer mere regn end i de tre foregående måneder tilsammen.
Fra daggry til middag faldt der 16 mm i lufthavnen, mens der i de foregående tre måneder kun faldt 11,4 mm.
Selvom det regnede mest intenst i Málaga By og på dele af vestkysten, fik andre områder da også en pæn sjat. Fuengirola fik eksempelvis 19,5 mm på få timer.
Mest vand søndag:
.jpg)
Mest vand mandag (indtil videre):
.jpg)
Kan måske også interessere dig
Undervandsdrone afslører oversvømmet narkotunnel i Ceuta
VIDEO: se politiaktionen i en dødsfælde af vand og slam.
Den kinesiske nytårsparade 2026 i billeder og video
Madrid-distriktet Usera har endnu en gang dannet rammen om den traditionelle og festlige parade for at fejre det kinesiske nytår.
Biar, Sella og L'Alfàs del Pi vinder ‘Årets Landsby’-priser
Hyldest til Alicantes unikke charme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















