Sjove og skøre juletraditioner

Julen er over os. Tid til traditioner, familie, fest, gaver og frem for alt glæde - men også til nye oplevelser.

Tag en afstikker fra rødkål og flæskesteg og gå på opdagelse i nogle af de overraskende fester og fornøjeligheder, der finder sted i Spanien i julemåneden.

Tilgængelig for alle

Jul og nytår Spanien byder unægteligt på en række utraditionelle traditioner, hvis vi beholder de danske briller på.

Julemarked ved La Sagrada Familia i Barcelona

I Barcelona pyntes der med små sjove bar-numsede julefigurer, i Granada og Jaén tændes der bål i gaderne, den 28. december narrer man hinanden, og i Valencia løber man det nye år i møde i sokker og rødt undertøj – kort sagt: Et væld af skikke, som du vil elske, og som kan gøre juleferien i Spanien lidt sjovere.

Julemanden kender vi, så ham springer vi over

Alle gader og butikker er for længst dekoreret med farvede lys, glimmer og julepynt, og der er trængsel og alarm over alt i gaderne.

Bar numse-filur

Jul i Barcelona er en sjov begivenhed - især i forhold til de underlige traditioner, der er helt unikke for den catalanske region.

Det er de færreste steder, hvor man bruger julefigurer med bar numse, der sidder i "skovskider"-stilling og i fuld gang med at lave...

I Catalonien findes fyren i et utal af udgaver

Ham finder man som regel et eller andet sted i krybbespillene rundt omkring. Ungerne synes, det er skægt at lede efter den lille fyr, der ofte er skjult blandt de mere konventionelle figurer som Jesus, Josef og Maria.

De traditionelle juleudstillinger med krybben fra Jerusalem er altid med

Overraskende nok er caganer ikke en ny opfindelse, men har været med i krybbespillet siden midten af det 18. eller 19. århundrede - afhængigt af hvem du spørger.

I de seneste år har den catalanske regering dog forbudt ham fra officielle udstillinger. Den bette fyr skulle efter sigende bringe held og lykke.

Tio de Nadal eller Caga Tió

En absolut anderledes juletradition er Caga Tió

Et stykke træ, hvorpå man maler et smilende ansigt, som man passer rigtig godt på efter helligdagen Dia de Inmaculada, som er den 8. december.

En stamme med et juleansigt

Men så enten på Juledag eller juleaften slår børnene på træstumpen og smider ham i pejsen, mens de synger sange. Det skal lokke den til at "prutte" nogle gaver ud. 

Det skal lige bemærkes, at 'Caga Tió' ikke betyder 'Onkel Lort' - 'Tió' er catalansk for 'træstamme'. Så 'træstamme lort' er nok det nærmeste, vi kan komme en oversættelse af denne sære, sære tradition.

Alle, der kommer til Barcelona i julemåneden, bør i øvrigt se krybbespillet foran La Sagrada Familia. Det catalanske ord for krybbespil er 'pessebre', mens det på spansk er 'belén'.

Bål i gaden

Den 21. december – årets korteste dag - bliver der tændt bål i gaderne flere steder i landet.

Hogueras er bål og kendes også fra Sankt hans Aften

Det er de såkaldte 'Hogueras', som markerer vintersolhverv. Deltagerne hopper gennem ilden for at rense sjælen og blive beskyttet mod sygdom.

Las Hogueras er særligt populære i Granada og Jaén, hvor temperaturen i december ofte ligger på frysepunktet.

Den Fedeste Fede

Den 22. december vil du til din store forbavselse se, hvordan alle render rundt med en radio for øret – eller i disse ny-teknologiske tider: mobilen – som er sat på on-line radio og tv hele formiddagen.

Det er nemlig den dag, man trækker 'den fede' - det berømte spanske julelotteri; El Gordo.

Antallet af lodsedler er i år steget med fem millioner, så der bliver solgt i alt 165 millioner lodsedler. Det giver en samlet præmiesum på 2,31 milliarder euro.

Hos vinderne er der ingen ende på festen

Rigtigt mange spaniere køber en lodseddel eller en tiendedel af en seddel - un décimo - i håbet om at få del i gevinsterne. Udover hovedpræmien El Gordo på fire millioner euro er der tusindvis af mindre præmier, som deles blandt mennesker over hele landet.

Og faktisk er der ret gode odds for at vinde i det mindste en smule på sit lod. Faktisk er der premier på et ud af seks, så det er egentlig ikke så sært, at julelotteriet er populært i hele nationen.

Sidste år spillede 73,1 procent af de 34 millioner spanske indbyggere i alderen mellem 18 og 75 med.

Statslotteriet anslår, at hver eneste spanier i snit vil bruge 63,80 euro på julelotteriet i år.

Nytårsløb i rødt undertøj

I landsbyen La Font de la Figuera uden for Valencia løber man nytåret ind i rødt undertøj.

Lokale smider tøjet og spæner gennem gaderne for at fejre det nye år - uanset hvordan vejret er. Og her kan temperaturen altså sagtens ligge omkring frysepunktet, så det er nok meget godt, at traditionen er forbundet med en smule motion.

De lokale stripper ned ind til deres undertøj og løber gennem gaderne

Løbet går 30 år tilbage i tiden, da to drenge på 13 år af ukendte årsager besluttede sig for at lave et nytårsløb i sokker og undertøj.

Siden da har hundredvis af andre sluttet sig til løbet, som finder sted på Rådhuspladsen, La Plaza del Ayuntamiento, lige efter de 12 slag.

Efter de første to runder får deltagerne lidt cava og søde sager, som tilskuerne har taget med.

Det hele slutter med nytårsfest, som gerne fortsætter til den lyse morgen

En anden spansk nytårsaftens-tradition er at bære rødt undertøj kaldet 'Bragas Rojas'.

Hvorvidt det bringer held af bære trusserne sådan her, vides ikke

Traditionen menes at stamme tilbage til middelalderens tabu mod stærke farver. Pudsigt nok skal det røde undertøj nytårsaften bringe held og lykke - og måske årets første romance...

De uskyldiges dag

Den spanske udgave af Aprilsnar - el Día de los Inocentes - afholdes den 28. december. Det er den dag, hvor man må gøre grin med hinanden - stor som lille.

For at drille børnene tilsætter nogle bagere salt i deres kager på denne dag.

Men ellers er der frit lejde. Uskyldighederne spænder lige fra løgnagtige nyheder i medierne til fup og fiduser.

Konge med virkeligt dårlig humor

Spøgen finder paradoksalt nok sted på den dag, hvor Kong Herodes ifølge bibelskrifterne beordrede alle børn under to år født i Betlehem dræbt for at få taget livet af den nyfødte Jesus fra Nazaret.

Denne tradition med spøg og skæmt har en grusom oprindelse

Nogle mener, at traditionen er inspireret af en spøg lavet af Herodes Agripa, der var barnebarn til den formodede Herodes-morder af de uskyldige børn.

Til sin 30-års fødselsdag den 28. december inviterede han datidens honoratiores og ministre. Efter flere dages festligheder sendte han breve til dem alle, hvori han anklagede dem for at være forrædere, og som straf skulle de betale bøder, tortureres og endda henrettes.

Han burde selv være blevet straffet for simpelthen at have jordens rigeste humor, da det hele bare var "for sjov". Det vidste gæsterne ikke, før de havde forsøgt at bestikke ham med masser af gaver for undgå at blive straffet.

Den uhyggelige baggrundshistorie danner heldigvis ikke rammen for nutidens drillerier. Det er blevet til en dag, hvor list, opfindsomhed og masser af grin er blevet til en festlig dag. Og heldigvis med masser af gode formål.

Mærket på ryggen

En af de mest kendte aktiviteter er at klippe en dukke ud af hvidt papir og sætte det på en eller andens ryg. Man kan også købe den hvide figur som klistermærke.

De gales fest

Mange steder har sin helt egen version af El Día de los Inocentes, som Los Locos-festen i Jalance i Valencia, hvor de gales borgmester styrer byen i 24 timer.

De gale styrer byen

Festen starter tidligt, når en gruppe unge løber larmende gennem gaderne i byen. De stopper op foran rådhuset, hvor borgmesteren i Jalance overdrager borgmester-stangen til en af de gale, som udpeger sig selv som ny borgmester i 24 timer.

De banker på folks døre for at bede om bidrag til festen, de klatrer op på altanerne og inviterer kvinden i huset til dans, henter folk ud fra barer og stopper bilister for at få dem med til festen.

I løbet af natten må alle være med i dansen, fraskilte, ungkarle, generte, dem, der ikke kan danse, og dem, der øjner chancen for at få en ny kæreste, når de endelig byder den pige, de bedst kan lide, op til dans.

Medlemmerne er klædt ud med malede ansigter

Dansen La Danza de Los Locos i Fuente Carreteros i Córdoba, har også forbindelse til Día de los Inocentes.

Klædt i dragter, der ikke hører hjemme i regionen, mener nogle

Nogle mener, at dansen stammer fra de nye tilflyttere fra Centraleuropa, som kom til Córdoba for at opdyrke jorden i 1767.

En anden festlighed, El Obispillo – den lille biskop – i Burgos, Palencia og Murcia, minder også meget om Los Locos. Her vælges en lille dreng til at være biskop for en dag.

Æg og melkamp

Vi srkuer lige lidt ekstra op for kuk-kuk-barometeret og suser videre til byen Ibi i Alicante. Her er der lagt op til en bundsolid madkamp, hvor skytset består af æg og mel. Eventet hedder 'Festa dels Enfarinats'.

Denne fest er ren kamp og det går ikke stille for sig

Der er tale om en 200-årig tradition, som stammer fra en begivenhed, hvor en gruppe gifte mænd kaldet 'Els Enfarinats' - melmændene - iscenesatte en revolution mod myndighederne, for at tage kontrol over landsbyen for en dag under sloganet 'Ny retfærdighed'.

En anden gruppe kaldet 'La Oposicio' – oppositionen - forsøger at genoprette ro og orden.

Her har vi ordensmagten, som skal få styr på det hele

Der bliver kastet over 1.500 æg og hundredvis af kilo mel ind i den årlige madkamp.

Det ser hårdt ud, og det er det også. Hele området ligner en slagmark bagefter

Ikke to spanske byer har samme juletradition, så tjek på turistkontoret for, hvad der sker i præcis din by. God jul!

Tilgængelig for alle