Skønne, skønne Sydspanien

Azorerne, caribisk jungle, gletcher-landskab, Rocky Mountains. Lyder det som to-do-listen for rejser de næste mange år, har jeg en god nyhed: 

Det hele kan nemlig mere eller mindre klares på en tur til Sydspanien. Sådan føles det i hvert fald.

I 2008 kom jeg til Málaga for at skrive mit speciale. Der var ingen planer om at bo her, men ikke desto mindre er jeg her endnu. 

Igennem årene har jeg oplevet mange forskellige steder rundt omkring i skønne Sydspanien.

Efterhånden har jeg måske nok også oplevet mere end de fleste, og mere end et par gange har jeg kunnet fortælle lokale spaniere om fantastiske steder, de aldrig har besøgt - ja, end ikke hørt om!

Kan der virkelig blive ved med at være noget at opleve? 

Det kan besvares ret kort: JA!

Det skal helst være beværligt ...

For nylig var jeg på tur med min far og hans kone, Bente. Vi kan alle tre godt lide at vandre i naturen, så hun havde gravet information frem om et sted oppe på den anden side af Ronda.

I naturparken Grazalema i Cádiz er der en del vandrestier at vælge imellem, og nogle af dem kræver særlig tilladelse. Det var naturligvis to af dem, hun havde udset sig.

1: Naturparken, 2: El Gastor, 3: Zahara, 4 Setenil de las Bodegas, 5: El Bosque, Pilen: CA-9104

Hvis det er for let, er det jo ikke noget ved - eller noget... 

I hvert fald lød destinationen på Grazalema naturpark (1), og vi skulle overnatte nær El Gastor (2) i nærheden. Lørdag til mandag på et hyggeligt lille sted med pool, hytter og udsigt.

Udsigten fra vores terrasse til den ene side

Gennem cirka et halvt år havde jeg forsøgt at få fingre i de særlige ‘permisos’ for at få lov til at gå ruten ‘La Garganta Verde’.

Til sidst var jeg overbevist om, at de ville ligge klar til mig på turistkontoret i byen Zahara (3), der ligger lige i udkanten af naturparken.

Det gjorde de ikke.

Her gælder først til mølle-princippet, og kontoret har fem permisos at dele ud af om dagen til La Garganta Verde. I den nærliggende by El Bosque (5) har man 25.

Turistkontorerne har åben fra 10 til 14, og da vi ankom klokken 13:30 var der ikke skyggen af tilladelser tilbage.

Mange af vælge imellem

Der er i alt 20 ruter i området, og til de fire kræves der tilladelse. Bente havde naturligvis set sig lun på to af de sidstnævnte, men heldigvis er der lidt flere permisos at rutte med til Llanos del Rabel, der var hendes andenprioritet.

Liste over de 20 ruter får du udleveret med kort og beskrivelse på turistkontoret

Den flinke mand på turistkontoret gik med til at give os permisos til Llanos del Rabel til om søndagen og til La Garganta Verde mandag.

Jeg kunne trække vejret igen og gå nonchalant ud til de to spændt afventende "børn" i bilen og sige, at der selvfølgelig var totalt styr på det ... 

Et lille fif: I hverdagene er det lettere at få adgang, da der i sagens natur er flere om buddet i weekenden, så planlæg med fordel efter det.

Udeområdet, hvor vi boede, var fantastisk. Selve hytten stank af lejrbål, men vi skulle jo også kun sove der

Resten af lørdagen gik med at finde vores enormt hyggelige overnatningssted, få en iskold dukkert og ellers gå på opdagelse i området og den nærliggende by El Gastor.

El Gastor byder ikke på mange restauranter og barer, men til gengæld har de sådan nogle gader her

Der er kun en håndfuld restauranter og barer, men byen er enormt hyggelig og folk meget venlige. Vær forberedt på at hilse og smile. Mange, mange gange!

Enormt grønt overalt

Området her er overraskende nok det sted i Spanien, hvor der falder mest regn. Med hele 2.000 mm om året er det ikke så underligt, at der er meget frodigt. Men det er alligevel vildt, hvor grønt der er.

Muligvis har vi også ramt det helt perfekte tidspunkt på året, hvor vi kan nyde resultatet af de vilde regnmasser, mens solen skinner...

Området er ekstremt grønt, og selvom skyerne var lidt dramatiske, slap vi for regn

Og solen er allerede godt i gang med at varme området op her i maj, hvilket uden tvivl tørrer det hele meget ud. 

Mange af ruterne er da også helt eller delvist lukket for offentligheden fra den 15. juni til den 15. oktober, så der bliver passet godt på det, og det handler om at planlægge sit besøg godt.

Til gengæld er det altså noget af en perle, vi har fat i, og vi møder stort set ingen turister. Så fortæl ikke det her til nogen, shhhh ...

Llanos del Rabel 

Klar til eventur!

Det bliver søndag, og vi tager af sted med vores tre permisos pakket i taskerne sammen med sandwich og vand.

CA-9104 (pilen på kortet i starten af artiklen, red.) er den vej, du vil have fat i. Den kører langs med naturparkens nordøstlige del, og der er skiltet ret godt med de forskellige ruter.

Der er parkeringspladser ved stiens indgang, men der er ikke uanede pladser, så det er meget smart at komme om formiddagen.

Turen er let og fin

'Llanos' betyder en strækning, der ikke byder på de store højdeforskelle, og sværhedsgraden kategoriseres da også som ‘baja’ - lav, og næsten hele vejen går man på en ret bred grusvej. 

Det er en lineær rute på 6,2 kilometer og vurderes til at tage omkring to timer, så omkring fire i alt. 

Det er enormt flot og frodigt hele vejen, og bjergmassiverne for enden af stien ser vildt imponerende ud. 

En lille frokostpause på vejen skal der være tid til

Turen er ren fornøjelse, hvor man kan gå og sludre og se sig omkring, da underlaget er meget plant. 

Læg mærke til de mange forskellige træer - pludselig står der eksempelvis et stort egetræ ved siden af en bunke "juletræer".

Det er en ret syret sammenblanding, men det er simpelthen fordi det er gammelt gletcherområde, der i istiden trak diverse ting og sager med sig på sin vej. Det har i dag resulteret i et af de mest forskelligartede områder i landet med alle mulige træer og planter.

Bjergene for enden af stien ligner en falsk kulisse fra en B-film

For enden er et oplagt sted til at spise madpakken

For enden af den meget lette tur er der dog en lille bonus-runde, og her har man mulighed for at få lidt sved på panden og pulsen op. 

Pludselig kommer man til en lille lund, men det behøver ikke at være enden på turen

Stien går først ind til en lille idyllisk lund og derefter gennem en skov.

Efter lunden går man på en plan skovsti

Her er der lidt stigning først, og til sidst går det så tilsvarende nedad indtil man ender i lunden igen. 

Det giver lidt sved på panden til sidst

Så går det nedad igen

Bonusrunden tager en lille time og kan klart anbefales.

Det kan hele turen faktisk. 

Velfortjent bajer

Bagefter kører vi tilbage til vores overnatningssted, sætter bilen, får en velfortjent øl og går så ind til byen for at få aftensmad.

Vi er drønsultne og giver tjeneren carte blance til at bestemme, hvad vi skal have - bare det er godt og er hurtigt at lave!

En velfortjent øl efter dagens vandretur, inden vi skal vandre ind til byen

Han opfyldte begge ønsker til fulde, og da han kom for at spørge, om vores jamón ibérico var tilfredsstillende, stoppede han midt i sætningen og samlede i stedet tallerkenerne ind.

De behøvede nærmest ikke at blive vasket op!

Mums!

Næste dag gik turen til hovedattraktionen La Garganta Verde. Men den må I vente med til en anden gang.

Fortsat god søndag