Ska' vi sove eller hva'?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 13/02/2021 - 07:00
Klumme
KLUMME: Måske er det en god idé at tænke tilbage til 1950, når vi lever under restriktioner...
1950
I Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken sang Cleo Ska' vi sove eller hva'?
Du kan høre live-optagelsen her på youtube
Det var dengang, hvor der kun var en radio i hjemmene, og hvor “hva’” - udover det pikante i sangen - kunne være kortspil eller måske se lysbilleder eller smalfilm på et lærred.
Frederik den 9. havde været konge i tre år, og Erik Eriksen (V) var statsminister.
Billund lufthavn eksisterede ikke, Aalborg og Tirstrup gjorde.
Passagertallet i Københavns Lufthavn i Kastrup var 151.000. I 2019 var det 30,3 millioner
Simon Spies var endnu ikke begyndt på rejserne til Mallorca. Det sker først i 1956 med busrejser til Barcelona og båd til Mallorca.
Harry S. Truman var præsident i USA, i Sovjetunionen hed lederen Nikolaj Sjvernik, Mao Zedong var formand i Kina, i Tyskland hed Forbundsrepublikkens første kansler Konrad Adenauer, og i Spanien hed diktatoren Franco.
NATO kunne fejre ét års fødselsdag og Israel to års.
EU fandtes ikke, fjernsynet var endnu ikke kommet til Danmark, og der var hverken computere, mobiltelefoner eller internet.
Antivirus-programmerne var heller ikke opfundet, men heldigvis kunne insulinen fejre sin 29 års fødselsdag.
Scanninger samt kikkert- og robotkirurgi eksisterede ikke.
Man var endnu ikke begyndt at tænke på at erstatte de eldrevne sporvogne med stinkende dieselbusser
Slikposen var heller ikke opfundet, men til gengæld kunne ungerne købe pinocchiokugler for én øre stykket hos Slikmutter
Ford Crestliner 1950
SAS Douglas DC-6 1950, cirka seks timer direkte til Spanien
Legetøj fra 1950
Falck-stationen var populær hos drenge og heldigvis kunne LEGO fejre sin 18 års fødselsdag. Elektrisk tog var i luksus-enden.
2021
Tænk, hvad vi har fået gennem de seneste 71 år. Meget af det kan selvfølgelig diskuteres, om det var godt eller skidt. Prøv at sætte én af de heldige otte-årige, der nu er i skole igen, tilbage i 1950-erne. Eller én på 40 år.
Vil nærmest være uforståeligt.
Samtidig er det forståeligt, at så mange under restriktionerne glæder sig til livet, når de er væk. Eller de er blevet vaccinerede, eller de kan deltage i festivals, eller de kan køre i bil til nabokommunen eller gå i fitness-centret.
Uforståeligt i sammenligning med at pandemien har skubbet op mod 210 millioner flere mennesker ud i fattigdom. 3,2 milliarder mennesker – næsten halvdelen af Jordens befolkning – levede allerede i fattigdom før pandemien. Det skønnes, at der hver dag dør over 6.000 mennesker på grund af "Covid-19-sult".
“Når jeg er vaccineret, bliver alting godt!”
Jeg kan ikke lade være med at drage en parallel med virus på internettet. Den første virus blev opfundet i 1971, og den satte gang i opfindelserne af antivirus-programmer, der kunne “vaccinere” computerne mod at blive angrebet. Og det er ikke gjort med et engangs-program. Nye “mutationer” kræver konstante opdateringer. En god business for antivirus-producenterne.
Naturligvis håber vi alle både på, at det vil gå bedre med leveringen af vaccinerne, at de vil hjælpe os af med coronaen, og at vi igen kan leve som i 2019.
Men frem til at dette drømmescenarium bliver virkelighed, så lad os ikke sove i timen.
Ska' vi sove eller hva'?
Vi skal en masse hva’er. Glæde os over, det vi har, og det vi kan lige nu. Bære os klogt ad gennem en adfærd, der mindsker risikoen for smitte.
På den ene side er jeg et privat menneske, og på den anden side er det min opgave at varetage vores Amigos’ interesser.
Derfor er det blandt andet en glæde, at vi lever i størst mulige frihed i både Danmark og Spanien, vores gode sundhedssystemer og stadigvæk frit kan rejse mellem vores værdier i begge lande med respekt for de aktuelle og fair regler.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend i vores nuværende virkelighed.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.