Skal flyveledere have strejkeret?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 17/06/2017 - 00:01
Fly & trafik Klumme
KLUMME: EU-kommissærs forsøg på at begrænse strejkeretten, bringer fagforeningerne helt op i det røde felt.
Vi er lige ved starten af højsæsonen for årets ferieflyvninger, og hvem har efterhånden ikke oplevet at blive generet af franske flyveledere på rejsen mellem Danmark og Spanien?
Flyselskaberne - og ikke mindst Ryanair - har i årevis gjort sig til talsmand for at forbyde strejkeret for flyveledere.
I de seneste 12 år er 27 millioner passagerer blevet ofre for flyvelederstrejker, ved aflysninger af 243.000 flyvninger gennem 375 strejker, og det har kostet flyselskaberne 5,3 milliarder euro.
Det vil EU nu gøre noget ved. Kommissæren for transport, slovenske Violeta Bulc, står bag et 25-siders arbejdsdokument, der blev offentliggjort den 8. juni.
Blandt kravene fra kommissæren er, blandt andet at alle flyveledere i EU forhøjer forhøjer strejkevarslet til mindst 14 dage, hvor det i dag - afhængigt af land - varierer fra mellem 24 timer og op til en måned, eks:
- Tyskland 24 timer
- Frankrig 5 dage
- Spanien 10 dage
- Danmark 1 måned
Derudover vil det ikke være tilladt at strejke i perioder med spidsbelastninger, flyveledere skal med 72 timers varsel meddele om de deltager i strejken, så man kan sikre tilstrækkelig bemanding i strejkeperioder. Hvis der eksempelvis er strejke i Frankrig må overflyvninger af Frankrig mellem to andre lande ikke blive berørt.
Du kan læse hele arbejdsdokumentet her (engelsk)
Smart timing?
Man kan spørge sig selv, om tidspunktet for offentliggørelsen lige nu før sommerferien er det bedst valgte?
Forslaget om at begrænse flyveledernes strejkeret har fået den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, op i det røde felt.
– Strejkeretten er en fundamental ret, som er garanteret i europæisk og international ret. Begrænsninger i strejkeretten er udemokratisk og uacceptabel, siger Esther Lynch, sekretær i EFS, Danmark
Hun mener, at EU-Kommissionen begår en alvorlig fejl ved at foreslå at indskrænke arbejderrettighederne.
– Forhandlinger og aftaler mellem arbejdere og arbejdsgivere er kun mulige, hvis arbejderne har mulighed for at strejke, hvis de vælger det. Uden denne ret ligger al magt hos arbejdsgiverne, skriver arbejderen.dk
Fakta
- Antallet af daglige flyvninger i EU-luftrummet er steget fra 10.000 i 1992 til 23.000 i 2016
- Luftrummet i de 28 EU-lande er afhængig af 14.000 flyveledere ifølge data fra EU
- I Frankrig arbejder 2.700 flyveledere
- 67 procent af alle strejkedagene i EU i perioden 2004 og 2016 skete blandt franske flyveledere.
Strejkedage i perdioden fordelt på lande
- Luftfartsbranchen i EU beskæftiger 9,6 millioner mennesker og der gik i 2015 næsten 1,5 milliarder passager gennem EUs lufthavne
Hvad er forskellen
I Danmark - for eksempel - har færdselspolitiet ikke ret til at strejke. Og hvad er forskellen på trafikken på landjorden og i luften?
Til gengæld har politifolkene så andre goder gennem ansættelse via Tjenestemandsloven med blandt andet tryghed i ansættelsen, pension og livslang udbetaling.
Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.