Skinke-snyd

Er der noget, der er helligt i Spanien, er det Jamón Serrano. Men det lækre, lufttørrede skinke bliver nu angrebet fra Tyskland.

Beskeden er klar: Ikke alt, der bærer navnet, er Ibérico. Et af argumenterne lyder, at der slet ikke findes agern nok til at ernære så mange grise, som producenterne påstår. 

Beskyldningen fremføres i Süddeutsche Zeitung, skriver 20minutos.es

90 procent snyd 

Den tyske artikel beskriver, at 90 procent af den skinke, der sælges som Ibérico, ikke er det. 

Der er angiveligt tale om massiv svindel, som støttes af en meget efterladende lovgivning over for krydsning af racerne og mærkningen af skinkerne.

Den omfattende og detaljerede reportage taler om en uanstændighed over for  den iberiske gris, men den gør i virkeligheden ikke andet end at sætte spørgsmålstegn ved de nye normer fra 2014, som etiketterer efter farve. 

Den har faktisk også skabt sammenstød mellem de forskellige producenter af Ibérico i Spanien.

Selv om artiklen holder på, at den sorte fod er det internationale tegn på, at skinken er af højeste kvalitet, er eksperterne enige om, at dette træk ikke betyder noget overhovedet, når man skal bedømme en skinkes kvalitet og oprindelse.

For løs lovgivning

I artiklen argumenters det, at loven tillader krydsning af de iberiske grise med Duroc-svinet, som er meget mere produktivt. Altså er de iberiske ikke helt ægte, men kun 50 procent. 

Det er ganske rigtigt muligt, men det ville kunne ses på etiketteringen, som forbeholder den sorte farve til 100 procent racerene svin.

De andre tre farver - rød, grøn og hvid - svarer til svin, som er halvt af hver og varierer efter, hvad de har spist, mens de fedes op. 

Dette overbeviser ikke Süddeutsche Zeitung, som holder fast på, at hvis skinkerne sælges som verdens bedste gris, burde de være racerene: 100 procent iberiske.

Spiser ikke det rigtige

Burde de det? Det diskuteres meget i sektoren, men det er ikke racen og etiketteringen, der har vakt den helt store furore i de tyske medier. Det er foderet. Argumentet lyder som nævnt på, at der i virkeligheden kun er agern nok til at fodre halvdelen af svinene med agern og bog. Og så er det svindel at sige, at de er rigtige iberiske svin.

Men faktisk er det sådan, at når man siger, de er opfodret med agern, betyder det ikke, at de spiser det hele deres liv. Kun i de måneder umiddelbart inden slagtning, hvor de fedes op, og agernene falder ned fra træerne. En periode, hvor svinene æder op til 12 kilo agern om dagen. 

Drømmen om den lykkelige gris

Men den tyske artikel citerer kilder  ved Universitetet i Córdoba, som påstår, at man allerede har opfundet et foder, som er meget lettere at håndtere, og som efterligner de fedtsyrer, der er i agern. 

Billigere er det også. 

Hvis det passer, ryger historien om den glade, iberiske gris, der smovser i agern på engene.