Slut med biler i centrum
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/09/2017 - 01:00
Fly & trafik
TRAFIK: Madrid byråd bekræfter, at man fra næste år vil lukke for kørsel i centrum for ikke-residenter.
Miljø- og trafikdelegeret for byen Madrid, Inés Sabanés, bekræftede tirsdag beslutningen fra byrådet om lukke cemtrum for privatbilisme.
Det sker for at begrænse den massive forurening, der ofte ligger som en tung dyne over hovedstaden. Der skal nu tages hårde midler i brug for at begrænse trafikken i centrum.
I december blev der for første gang midlertidigt indført begrænsninger, men selvom virkningen var øjeblikkelig, er der altså brug for en permanent løsning.
I starten af 2018
Som det fremgår af den såkaldte Luftkvalitetsplan A, som bliver godkendt i dag, vil kun lokale beboere få adgang til centrum i bil. Ellers bliver det kun offentlig transport og elbiler, der får adgang.
- Foranstaltningen træder i kraft i første halvdel af 2018, bekræfter borgmesteren.
Beslutningen er blevet udskudt i tre måneder i henhold til det oprindelige udkast.
Projektet sigter mod at reducere kvælstofdioxidforureningen med 23 procent i 2020 i forhold til 2012.
Udover totalt kørselsforbud i centrum bliver der også indført en række andre foranstaltninger.
Blandt andet nedsatte hastighedsbegrænsninger i det såkaldte M30-område og helt forbud mod benzindrevne køretøjer, der er registreret før år 2000 og diesel før 2006.
Kan måske også interessere dig
Fremtidens motorvej: AI overtager kontrollen med fartgrænsen på AP-7
Det er en spændende teknologisk milepæl, vi er vidner til på de spanske veje
Boligmarkedet i knæ: En generationskamp ved valgurnerne
Turistlejligheder eller lokalsamfund? Det store opgør om de andalusiske bymidter
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















