Smuglede formue i plastikbananer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/05/2016 - 12:01
Krimi og katastrofe
KRIMI: Kreative kriminelle er blevet afsløret i at forsøge at smugle formue ind i landet, og i dette tilfælde skulle man nok ikke holde sig til lægens råd om at spise seks stykker frugt hver dag...
Spansk politi har efter et samarbejde med Organisationen for Forbrugerovervågning afsløret en kriminel bande i at smugle kokain skjult i plastikbananer fra Colombia til Spanien.
171 kilo narkotika fordelt over 19 bokse lyder fangsten på. Boksene var stablet sammen på en palle markeret med et rødt 'X', skriver politiet i en pressemeddelelse.
Ud over at have afsløret organisationen, der smuglede kokainbananerne for den kriminelle bande, har politiet også anholdt direktøren for en anden handelsvirksomhed i frugt-sektoren, der lånte sine faciliteter i havnen i Algeciras til opbevaring af narkoen.

Politiet gjorde noget af en fangst
Nøje planlagt aktion
Efterforskningen begyndte tilbage i juli 2014, da politiet fandt tegn på en kriminel organisation, der transporterede kokain i lovlige containere.
Man fandt ud af, at en ny ulovlig last ville ankomme i Algeciras Havn den 29. april, og ved en nærmere undersøgelse fandt politiet 19 bokse med hver 88 bananer, der så meget virkelige ud, men i stedet indeholdt i alt 171 kilo kokain.
Da politiet havde bekræftet, hvad varerne i virkeligheden indeholdt, overvågede de importfirmaet og pågreb nogle af gerningsmændene.

Selve indholdet ligner også en banan på afstand
Den videre forsendelse af narkoen er blevet stoppet, og politiet fortsætter efterforskningen for at finde flere medskyldige.
Efterforskningen er blevet udført af det lokale narko-politis gruppe 42 samt Algeciras' Skatte- og Forbrugerovervågning.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Maskekrav i dele af landet - Ærligheden selv - Jernbanens svar på EasyJet indtager skinnerne
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Rejseforslag fra Ciudad Quesada til Sevilla
Charlotte bad Spanien i Dag om et rejseforslag til Sevilla på fire dage. Udforskningen af Sevilla var det primære formål, men hun var også åben for en oplevelse undervejs.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















