Smuttur blev til sved på panden, fire liter morgendram og tør bikini

Hvert halve år er jeg på miniferie med min far og hans hustru, Bente. 

Vi er alle tre ret begejstrede for den spanske natur og mindst lige så begejstrede for en kølig øl, efter vi igen har udfordret tyngdeloven og kravlet op på et bjerg.

I starten af oktober var det igen tid til tur. Tidligere har vi gennemtravet naturparken Grazalema i Cádiz-provinsen og Cazorla i Jaén-provinsen. Nu var tiden kommet til Parque Natural Sierras Subbéticas i Córdoba-provinsen.

Det endte med uventet bjergbestigning, fem ømme knæ, litervis af sved og noget helt ualmindeligt ligegyldigt badetøj.

Nogle ruter kræver særlig tilladelse, da man forsøger at beskytte naturen mod masseturisme, så man skal på forhånd have en ‘Autorización de Reserva’. Læs mere her

Jeg hentede vandretilladelse til to ture: Río Bailón og Enrique Triano.

Vi tog af sted en lørdag og kom hjem mandag. Dermed havde vi mulighed for tre vandreture, og planen var egentlig at gå en lille hyggelig ‘lad os se, hvor vi skal bo’-tur på den første dag. 

Den første tur bød på lidt flere højdemeter, end vi havde planlagt

Turen mundede ud i ‘Den, hvor selv æsler giver op’, mens dag to bød på ‘Den knastørre Flodvandring’ og dag tre ‘Den Korte Elevator’.

Og lad os da bare starte med æselturen.

Den, hvor selv æsler giver op

Vi ankom til vores overnatningssted, der ligger et par kilometer uden for landsbyen Rute i Córdoba-provinsen. Midt i landidyllen finder vi Carmens Hjørne - El rincón del Carmen - som er helt vildt hyggeligt.

 

 

Her er tre lejemål, og Bente har booket den på førstesalen, som har en tagterrasse med fed udsigt ud over dalen og vandreservoiret. 

Carmens Hjørne er den rene idyl

Córdoba By er jo kendt for sine smukke patioer, men den trend er altså noget der foregår i hele provinsen. Carmens patio, som var en del af vores lejemål, er år efter år blevet kåret som områdets næstflotteste. Kun et enkelt år har den lille, søde, trinde Carmen måttet tage til takke med en tredjeplads.

De mange platter vidner om, at Carmen og hendes mand har nusset om patioen i årevis

Carmen står da også og nusser og pusser med potteplanter og vandkande med sin mand, da vi ankommer. Vi bliver tjekket ind og får lige den første kølige øl på terrassen. Jeg spørger Carmens mand, om der findes nogle vandreruter i området.

Gamle støvler har fået nyt liv

Han er meget venlig og fortæller begejstret (og meget længe!) om tre forskellige ruter i nærheden - blandt andet kan man kravle op til provinsens højeste punkt lige i nærheden.

- Nej, ha ha ha. Vi skal jo bare lige gå en bette hyggetur og få en fornemmelse af området, griner jeg. 

Okay, så bare til højre lidt op ad vejen og så til venstre. Der er en fin tur på en time til halvanden. Perfekt!

Det gik lidt anderledes…

Ruten er egentlig klassificeret som en cykelrute

Vi finder en vandrerute på Wikiloc-appen og fylder taskerne med vand. Solen er nemlig fremme, og eftermiddagsheden ligger relativt tungt over området.

Ruten starter lige til højre for grusvejen

Ruten skulle gerne være lidt over syv kilometer, men jeg glemmer at tjekke højdemeter, inden vi går. Det skulle jeg nok havde gjort.

Op, op, op...

Efter ti minutter med solid stigning på asfaltvejen, starter stien til venstre. Herefter yderligere ti minutter op-op-op gennem et skovområde. Så går det lige lidt lettere lige ud ad en dejlig grusvej, men så drejer vi igen fra og op på en skovsti. Og så går det opad for alvor!

Her skulle vi være fortsat ad grusvejen…

Grusvejen var dejlig let, og den skulle vi nok have holdt os til

Vi puster, stønner og holder en del vandpauser, og en time senere er vi endelig oppe. Puha, den trak lidt tænder ud. Men udsigten er fantastisk, og vi kan se ned til det meget lavvandede vandreservoir Pantano de Iznájar.

Det ses tydeligt, at der er meget lavvandet

Dette reservoir er en del af Guadalquivir-netværket, og de seneste data fra tirsdag i denne uge viser, at kapaciteten er helt nede på 18,8 procent. Det er det tørreste i Spanien, og det er ganske tydeligt.

Smuk udsigt danner baggrund for dagens obligatoriske 'selfie'

Kort tid efter kommer vi i tvivl om ruten, og vi er få sekunder fra at påbegynde de sidste omkring 100 meter op til provinsens højeste tinde, men heldigvis siger Bente: Øhhh, nej!

Vildt smukt på toppen

Og vi fortsætter på ruten, der går mere ligeud og som passer med den rute, vi fandt på Wikiloc. Men vi nærmer os fem kilometer og begynder at undre os lidt over, at vi aldrig skal gå nedad igen.

Så går det nedad 

Det kommer så lige pludselig! Hold da op, hvor går det nedad! I omkring 45 minutter går det bare ned, ned, ned!

Stejlt ned mod startpunktet

Og mere ned...

Selve ruten var på 7,51 kilometer, og vi klarede 456 højdemeter. Da vi endelig er hjemme igen, har vi gået omkring 10 kilometer, og af den var det altså minimalt, hvor meget der gik ligeud.

Men fed tur og sikke et landskab!

Wow!

Her er ruten, vi gik (klik i linket Rute for at komme til det interaktive kort):

 

Næste dag løber jeg ind i Carmens mand, der spørger, hvordan turen havde været. Jeg må erkende, at vi nok brugte en del mere tid og sved ventet. Da jeg forklarede ham lidt mere om turen, døde han næsten af grin. 

- Har I gået dén tur?!! Jamen selv æslerne giver op på den!

Vi skulle som nævnt åbenbart blot have fortsat ad grusvejen, som vi nåede allerede efter de første ti minutters opstigning. Men hey - sikke en udsigt vi jo blev belønnet med!

Og nu er vores (ømme) lægmuskler også helt varmet op og klar til næste dag og det, der efter planen skulle være den hårdeste tur: Río Bailón.

Læs om den de næste to søndage, hvor du også hører mere om de fire liter morgendram og den knastørre bikini...

FIF:

• Denne rute ville jeg aldrig gå uden hjælp fra appen Wikiloc, der altid lige kommer med en advarsel, hvis man forlader ruten
• Husk masser af vand
• Nok også en madpakke eller minimum en snack. Vi havde kun lidt gajoler med…
• Start tidlig formiddag, hvis det er varmt
• Gode vandresko. Særligt nedstigningen var hård for mig i vandresandaler, så der ville jeg have foretrukket lukkede sko

"Hvis det ankom i din taske, kan det også komme herfra i den taske." - med andre ord: tag dit affald med!