Sol, stave og hårdtslående vin

Costa del Sol er vildt berygtet for sin sol- og strandturisme. Men der er ikke mange, der kender eftertragtede søde Málaga-vin, der dyrkes på skråningerne lige bag ved kysten. Det laver Else Byskov om på i dag.

Man kan fint kombinere en vandretur i det grønne med et besøg på en lokal bodega i en af landsbyerne i baglandet og slutte af med en tur på stranden. Meeen, vi advarer: Den søde vin slår hårdt, og efter et par glas er det bedst at lade bilen stå!

La Ruta del Sol y del Vino er en af de fem fortryllende ruter, som turistrådet i La Axarquía øst for Málaga har oprettet for at fremme turismen i området.

Kort over landsbyerne i La Axarquía, øst for Málaga

Else Byskov tager os denne gang med på tur i området lige bag ved Torrox og Nerja, og hvis vejret er til det, kan man nå både at komme på stranden og rundt i det vilde bjerglandskab.

Turen går fra Torrox Costa, op gennem Torrox Pueblo til Cómpeta og Canillas de Albaida og så tilbage til Nerja gennem de charmerende landsbyer Sayalonga og Algarrobo.

En klynge huse midt i bjergene

Dyrket vin siden grækerne

I La Axarquía er der blevet dyrket vin lige siden romernes tid og mange vurderer, at den allerbedste søde vin i hele verden kommer fra netop dette område.

Vinen kom med grækerne år 600 F.Krf., men det er først med romerne, der blev udarbejdet dokumenter over vinproduktionen i Málaga.

Den blev dyrket i stor stil under maurerne, mens det katolske kongepar indførte særlige skatter og begrænsninger på fremstillingen af den søde vin, som efter 1487 blev lagt i hænderne på broderskabet La Hermandad de Viñeros.

Til fremstillingen benyttes Moscatel-druen, som især dyrkes i Cómpeta, Sayalonga, Moclinejo og Almáchar.

Områdets berømte Moscatel-druer

Sælges på flasker eller i dunke

Der er tale om en sød, kraftig vin, som selv i små mængder kan slå en fuldvoksen mand halvt omkuld. Vinen sælges både i flasker og i dunke og kan købes overalt i landsbyerne i bjergene bag kysten.

Så bliv ikke overrasket, hvis du får de gyldne dråber i en brugt to-liters Coca-Cola flaske, for her tager man det ikke så højtideligt med den fine emballage. Det er indholdet, der tæller!

Tønderne med navne på hver vin

En del af produktionen foregår privat eller i små kooperativer, så det er ikke nødvendigvis forkromede firmaer med tappehal, der står bag markedsføringen af vinen.

Hovedparten af vinen dyrkes i små kooperativer

Men hvorom alting er, så er vinen meget velsmagende, om end man må gå lidt forsigtigt til værks, hvis man har andre planer for dagen – ikke mindst – hvis man skal sætte sig bag rattet efter et besøg på en af de lokale bodegaer.

Frem med stavene

Men vi skal også ud at vandre, og det går til området bag ved Canillas de Albaida, så vi kører uden om Cómpeta, selv om landsbyen bestemt er et besøg værd – men det må blive en anden gang.

Else Byskov på en af de gamle viadukter

Når vi kommer til Cómpeta kører vi mod nabobyen Canillas de Albaida og herfra ad en lille smutvej, der fører ned mod Archez – følg skiltet mod 'Finca el Cerillo'.

Halvvejs nede kommer du til et T-kryds. Venstre går til Archez, mens den højre har retning mod Puerto de los Carboneros, og det er den, vi tager.

Vi er hurtigt nede i bunden af dalen og parkerer på en lille vigeplads ved broen over floden. Hernede ligger der en gammel mølle lige dér, hvor de to små floder Turvilla og Cájula løber sammen, og her starter vores tur.

Nogle af betegnelserne er ikke svære at forstå

Lige neden for møllen ligger en fin sti, og det er den, vi skal gå på. Den løber langs bækken, der ikke er særligt dyb, og det er godt, for vi skal krydse den hele seks gange på turen her.

Men det er nu ikke noget problem, der er ikke meget vand i bækken, og der er små trædesten, der får dig tørskoet over. Husk eventuelt vandrestave, da de er gode at støtte sig til, når man balancerer på stenene.

Med et par stave i hånden er det lettere at krydse floden

Efter et par hundrede meter skal vi krydse floden for første gang. Men stien fortsætter langs Río Cájula og går langs med marker med avokadoer og granatæbler – som jo lige er modne nu. Snart skal vi krydse floden igen, der hvor der ligger store sten lige før et mini-vandfald.

Nu går stien opad og forbi en stor klippe, inden den igen går nedad, og du skal krydse bækken igen for tredje gang.

Hele seks gange skal floden krydses

Atter går det langs marker, og vi krydser vandet for fjerde gang. Nu går det opad til højre, og vi kommer til et sted, hvor der står Camino Río.

Nu følger vi denne skønne sti forbi appelsinlunde, inden den atter dykker nedad mod floden. Vi krydser endnu en gang, og nu er vi midt i den vilde natur. Inden længe skal vi over floden for sidste gang, og herefter går stien opad mod ruinen af et hus, som vi blot passerer.

Vi går nu på kanten af en lille slugt langs med en bæk, der løber ned i Río Cájula. Der er ret flot her, for dels er stien dramatisk, og dels har vi en betagende udsigt op mod bjergene i naturparken 'Sierra de Tejeda, Almijara og Alhama'.

Flodens løb ved kløften

På et tidspunkt krydser vi bækken og følger stien opad mod et hus, Las Golondrinas, som delvist er en ruin. Vi går hen langs stien neden for huset, som er ubeboet.

Lige bagved huset kommer vi op på en grusvej, og den skal vi bare følge mod venstre. Vejen snor sig rundt om bjerget over for, så der er ikke noget at tage fejl af.

På et tidspunkt kommer vi til et kryds hvor tre veje mødes, og her skal vi gå til venstre og nedad. Nu er vi lige over for Canillas de Albaida, som ligger ovre på den anden side af dalen og ser pæn ud.

Gennem det udyrkede terræn

Vi kommer til et kryds, hvor der ligger et ufærdigt hus på venstre hånd. Huset ser ret elendigt ud, vi skal venstre om huset og dernæst til højre.

Derefter til venstre og umiddelbart derefter til højre ad en sti, som i starten ser ubetydelig ud, men som snart viser sig at være en ældgammel brolagt sti, der er anlagt af romerne. Stien går nedad mod en asfalteret vej, som vi krydser. Nu er vi på et meget fint renoveret stykke sti med original romersk brobelægning, som går ned til den romerske bro, der også er fint sat i stand.

Nu kan vi se vores bil, og dermed er vores fine rundtur til ende. Det er en af de bedste vandreture, der findes, for den har det hele: frugthaver, floder og bække, vild natur, spændende sti, flotte udsigter og lokalhistorie.

Charmerende Canillas de Albaida

Canillas de Albaida er en gammel, hyggelig landsby med masser af charme. Vi tager op til den centrale plads og får en forfriskning på torvet.

Du kan også passende gøre holdt i Sayalonga og se den helt specielle runde kirkegård – den eneste i Spanien.

Gravnicher i Sayalonga

Tilbage til Costa del Sol

Nu har vi set en masse vinmarker i baglandet, og nu kommer ”soldelen” ind. Turen slutter nemlig i Nerja, der har en af Spaniens fineste badestrande: Playa de Burriana.

Ayos berømte Paella på Playa de Burriana i Nerja

Her er der fint, hvidt sand og masser af restauranter, hvor man kan spise godt. Især kendt er paellaen fra Ayo's chiringuito. På denne skønne strand kan man i sandhed dyrke solen og nyde det blå Middelhav efter en herlig tur i baglandet.

Hvis du alligevel er i Nerja og har lidt tid til overs, kan vi anbefale et besøg i drypstenshulerne i Maro, Las Cuevas de Nerja, som hører blandt de mest betydningsfulde i hele landet. Nerja byder desuden på en charmerende bymidte og den berømte Balcon de Europa, hvorfra der er en fantastisk udsigt over kysten.

Turen kan klares på en dag, men man kan jo også vælge at besøge de lokale bodegaer en sen eftermiddag, overnatte i en af landsbyerne og så tage vandretur og en gang paella dagen derpå.

Du kan købe Else Byskovs bøger med forslag til vandreture i Sydspanien. Ud over den danske "fod på Andalusien", er der netop kommet en ny engelsk version "On Foot in Andalucia" med illustrationer.