Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Solid straf til dyremishandler

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/10/2017 - 11:22

Krimi og katastrofe

KRIMI: Ualmindeligt usympatisk kvinde masseaflivede raske dyr i Málaga, men hun sparede på giften, så dyrene led og brugte så pengene på sig selv. Nu skal hun ruske tremmer.

Endelig er der kommet en afslutning på forfærdelig sag fra Torremolinos, Málaga. Sagen blev afsløret helt tilbage i 2010, og kvinden blev anklaget for fem år siden.

Ejeren af Dyreværnsforeningen Parque Animal i Torremolinos, Málaga, har nu fået sin endelige straf for at anvende en alt for lav dosis af ved aflivning af hunde og katte.

Misbrugte offentlige midler

Carmen Marín gjorde det for at spare penge, men dyrene betalte til gengæld en frygtelig pris, da de led "en langsom og smertefuld død”, lød det blandt andet i anklageskriftet.

Og der var vel at mærke i mange tilfælde tale om helt sunde dyr - hvalpe endda - og eneste årsag var i mange tilfælde pladsmangel. Men også privatpersoner har i god tro benyttet stedet til aflivning af deres husdyr eller i håbet om, at stedet kunne finde nye hjem til dem.

Centret modtog gennem flere år tilskud fra Torremolinos Kommune, så Carmen Marín har levet fedt på penge fra både privatpersoner og offentlige midler.

Historisk dag

Tidligere i år blev hun idømt fængsel, men ankede domme. Nu er dommen på næsten fire års fængsel og en massiv bøde blevet stadfæstet.

Det skriver 20Minutos.es, der har fået afgørelsen bekræftet af retten i Málaga.

Dommen lyder helt konkret på 3,9 år for gentagne overtrædelser af dyreværnsloven og dokumentfalsk med officielle dokumenter og for at have udført indgreb, hun ikke var uddannet til - hun foretog selv aflivninger.

Anklageren havde bedt om fire års fængsel, så det er ikke meget galt.

Centrets protektor kalder dommen for historisk, da det er første gang, en dyremishandler ender bag tremmer. En historisk dag for dyrevelfærd i Spanien, lyder det.

Dyr dyremishandling

Det anses for bevist, at Carmen Marín har aflivet raske katte og hunde "uden nogen form for veterinær kontrol, og hun var bevidst om de lidelser, dyrene blev påført".

Dommeren har også idømt en ansat på stedet som medskyldig, og det har kostet et års fængsel.

Desuden skal Carmen Marín betale en bøde på 19.800 euro og den medskyldige 3.600 euro.

Dommen beskriver, at der er tale om et ubestemt antal hunde og katte, der er blevet aflivet, men i anklageskriftet blev det nævnt, at der var tale om flere end 2.200 dyr.

I dommen beskriver Carmen Maríns forretning som meget "lukrativ, da lokalerne var gratis, og hver gang de modtog nye dyr, opkrævede de et bidrag for hvert dyr”.

Risikerer flere år i fængsel

De mange penge, der blev sparet på bekostning af dyrenes lidelser, brugte Carmen Marín i stedet på at forsøde sit eget liv med blandt andet ny bil, renovering af datterens skønhedsklinik og luksusrejser.

Det er dog en helt anden sag, der kan koste hende endnu flere år bag tremmer. Læs mere og det her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.