Spanien i top
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 04/08/2021 - 10:43
Fly & trafik
FLY & REJSE: Trods pandemi og incidenstal, så fører Spanien i genopretningen af flytrafikken. Og det betyder, at du nu igen kan nyde VIP-behandling på Gran Canaria.
Spanien fører luftfartsselskabernes opsving trods den femte smittebølge.
I Spanien har man da også taget imod 11 gange så mange turister i juli som i samme måned i 2020.
Med 4.122 flyvninger om dagen i den sidste uge af juli er Spanien i front, mens Tyskland og Frankrig kom op på henholdsvis 3.816 og 3.613 flyvninger om dagen.
Det viser tal fra Eurocontrol.
Herefter følger Italien med 3.027 flyvninger, Tyrkiet med 2.972, England med 2.929 og Grækenland med 2.055.
Norge er 34 procent under samme periode i 2020 og ligger dermed som nummer 10
Blandt de ti lande i den europæiske Top 10 er Spanien også et af de lande, der er tættest på at komme op på det antal flyvninger, der var normalt før pandemien. Antallet for den omtalte uge er 27 procent under den samme periode i 2019. Kun Frankrig, Tyrkiet og Grækenland viser større fald med en nedgang på henholdsvis 26, 18 og 10 procent.
Åbner VIP-lounge
Og de gode tendenser smitter af på alt andet i branchen. I løbet af den seneste halvanden måned har alle lufthavne genåbnet alle terminaler, og nu har Gran Canaria Lufthavn genåbnet sin VIP-lounge og det endda i en større udgave.
Projektet har kostet 2,9 millioner euro.
Galdós VIP Lounge genåbnede i går, og med det ekstra rum har man i sagens natur udvidet den tidligere lounges areal og dermed øget kapaciteten, hvilket ifølge pressemeddelelsen vil give passagererne mulighed for at nyde et mere komfortabelt område.
Åbningstiden er fra klokken 08:00 til 20:00 alle ugens dage. Lokalet, der er bemandet med reception og kundeservicepersonale, har catering i buffetform med varm og kold mad, coworkingområde, børneområde, afslapningsområde med tilhørende siddepladser, skærme med flyinformation, tv, gratis wi-fi, stikkontakter og opladning af mobile enheder samt et rygeområde på den 400 kvadratmeter store terrasse.
Galdós VIP-loungen er åben for indehavere af businesskort og tilhørende klubkort fra flyselskaberne samt andre passagerer ved at købe en billet via Aenas hjemmeside eller direkte på stedet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.