Spanien reddede mit liv

Økonomisk nedtur, personlig fallit og umulige familie-konstellationer. Vi får så meget daglig negativitet, så når der af og til falder en solstrålehistorie ned i turbanen, er det med at springe på.

Spanien i Dag bliver somme tider kontaktet af jer læsere med tip til historier eller emner, I gerne vil have, vi tage fat på. Men sommer tider er det bare bedre at holde mikrofonen, og lade læseren komme til orde.

Vi vil gerne præsentere Lasse, som mildest talt ikke har haft det letteste liv. Men det liv han har i dag er under forandring, og det skyldes for en stor del Sydspanien. Men inden solen begynder at skinne i vores solstråle-historie, skal vi igennem en del. Lasse får ordet:

Hej med Jer

Jeg skriver til jer fordi, jeg på en måde ligger inde med, hvad skal man sige, en slags "succeshistorie", som jeg gerne vil dele med jer og jeres læsere.

Jeg er lidt i tvivl om, hvor jeg skal starte og, hvor jeg skal slutte.

Hårde skoleår

Jeg hedder Lasse Nørgaard og er 25 år og pt. bosat i Odense. Jeg er opvokset og haft mine børne- og ungdomsår i Kerteminde. Da jeg var omkring 19 - 20 år fik jeg konstateret ADHD, og det var på en måde en lettelse for mig at finde ud af. Jeg har altid følt mig anderledes i forhold til de folk, jeg gik sammen med, og når jeg var rundt omkring til fritidsinteresser, familie-sammenkomster og så videre.

Skolen var et helvede for mig, og jeg led meget under, at lærerne decideret hadede mig, gav mig skældud og på ingen måde troede på mig. Det ændrede sig dog, da jeg kom i 8. og 9. klasse og fik nogle fantastiske lærere. De gav mig en vis ro, jeg havde enormt respekt for dem og fandt endelig ud af, at de kun ville mig det bedste.

Ond cirkel med stoffer

Desværre gik det lidt galt for mig, efter jeg kom hjem fra et fantastisk år på efterskole. Jeg begyndte at få smag for hash og til tider amfetamin og kokain, men førstnævnte blev et decideret misbrug og fulgte mig i mange år, desværre. Jeg blev hurtigt kranset ind i et fællesskab, hvor det, vi egentlig havde tilfælles, var at ryge hash.

Den verden er ikke god for nogen, og ens udvikling og sociale centre i hjernen går simpelthen i stå.

Kort sagt, fik jeg meget svært ved at begå mig, når jeg ikke var påvirket, for lige pludselig vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle agere og tale til "almindelige" mennesker. Jeg blev totalt usikker på mig selv, og jeg følte, jeg kun kunne fungere og havde det bedst, hvis jeg var skæv.

Det blev en ond cirkel for mig, og til tider befandt jeg mig også med folk, hvis verden ligger langt fra min i dag - men ikke dengang.

Familien gav op

Jeg ragede uklar med min familie og fandt trøst de forkerte steder, kan man sige. Da jeg endelig tog mig sammen og ville væk fra det hele, tilgav min familie mig, og jeg
søgte ro hos dem et par år. Men det var hårdt.

Bivirkningerne af mit misbrug resulterede i flere diagnoser blandt andet depression og angst for andre mennesker.

På et tidspunkt følte jeg mig klar til Odense igen og fik da også egen lejlighed, men jeg havde stadig angst og var deprimeret, så jeg var meget isoleret og blev meget indelukket.

Selvmordstanker

Jeg havde slet ikke tro på og mod til at arbejde med de ting, som psykiatere, støttekontaktpersoner og psykologer prøvede at fortælle mig, jeg skulle gøre for at komme ud på "den anden side" igen.

Faktisk var jeg helt nede at skrabe bunden og mit liv var meget sort. Det er kun min familie og enkelte venner for livet, der holdt mig fra at gøre noget dumt.

Smagte på livet i Spanien

I al den tid her, har jeg været meget i Sydspanien med min familie, som faktisk købte lejlighed dernede for små seks år siden. Jeg fandt hurtigt ud af, hvor godt det var for mig at være ikke bare i solen og det dejlige klima, men også at mærke, hvordan folket er i Spanien.

Lidt sol på stranden gjorde sindet lidt lysere

Meget åbne, kærlige og omsorgsfulde, og det var så godt for mig. Ofte tog jeg deprimeret og trist af sted fra Danmark uden mod, selvtillid og selvværd, men det var som, at jeg hver gang, jeg var der, livede op og smagte så småt på "livet" igen.

Det at komme fra et sted, hvor ens dag bare skal overstås, hvor mange ikke laver noget og er gået i total hi og ikke tror på noget, til lige pludselig at hygge sig og live op
igen har betydet alt for mit liv og ikke mindst diagnoser.

Stadig i behandling

Jeg er stadig i psykiatrien og tager stadig piller mod mit ADHD, men for at være ærlig spiller det ikke særligt meget ind i mit liv mere.

Familien tilgav Lasse og det har sammen med Málaga reddet hans liv

På en måde har Sydspanien og menneskene reddet mig, tror jeg. Jeg elsker det sted, og jeg har efterhånden fået så meget mod på tingene, at jeg om et par måneder tager derned og arbejder for et dansk firma i Málaga.

Spænt på og klar til livet

Førhen ville jeg ikke drømme om at springe ud i sådan noget - på ingen måde. Men nu er jeg faktisk ikke nervøs - mere spændt på og glad for den udfordring, der venter mig.

Ser frem til at komme ned, hvor jeg trives bedst og være sammen med dem, jeg efterhånden er begynde at kende godt. Heldigvis er der mange danskere på
Solkysten, så det giver også en vis tryghed.

Jeg kan begå mig på spansk, men mangler lige det sidste, og det satser jeg meget på opnå, når jeg skal bo der.

Det har førhen været en "urealistisk drøm", men nu er den sgu inden for rækkevidde. Min næste drøm er at rejse rundt i Sydamerika og udføre nødhjælpsarbejde.

En kølig drink på terrassen i godt selskab er balsam for sjælen

Siden er der faktisk kommet en lille opdatering fra Lasse:

Mine planer er faktisk blevet ændret lidt. Dels er min mormor blevet alvorligt syg, og så er jeg begyndt at træne et fodboldhold. De drenge betyder mere for mig, end jeg lige havde troet. Så jeg vil være loyal overfor dem og se dem vinde deres række. For det gør vi sgu, hehe.

Så til efteråret flytter jeg permanent til Spanien. Har talt med dem i Málaga, og det var helt i orden, jeg rykkede det lidt. Mine forældre er glade og spændte på mine vegne. Jeg tager nok til syden i starten af juni - måske før, hehe. Kommer an på pengepungen - savner det hver dag for at være ærlig.

Kære Lasse - mange tak for din historie og held og lykke med det hele. Og rigtig godt gået!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Kathrine Hesner