Spaniens glemte paradis

Fugle, padder, store katte og alt muligt andet! Tag med til en af Spaniens absolut fineste nationalparker. Og hvis du ikke er det store naturmenneske men mere til gastronomi og kultur ligger Portugal og Sevilla kun en time væk...

Tilgængelig for alle afhængig af, hvorledes ruten tilrettelægges. 

I Doñana Nationalpark lever omkring 300 fuglearter, vilde heste, rådyr,  vildsvin og kaniner side om side – og ikke at forglemme en af verdens truede, store katte; den iberiske los.

Den iberiske los stortrives og yngler her

Der er et væld af landsbyer inden for rækkevide, så du kan altså kombinere på kryds og tværs alt efter smag.

Følelse af Det Vilde Vest

I udkanten af naturparken ligger pilgrimsbyen El Rocio, som under den årlige Romería de El Rocío hver sommer tiltrækker mange mennesker.

El Rocio minder mest af alt om en westernby: Stier og veje er af sand, og det er ikke noget sjældent syn at se heste bundet fast til et rækværk, mens rytteren lige er inde og får en forfriskning på en af de mange hyggelige barer.

Det mest behagelige ved El Rocio er det rolige tempo. Ingen ser ud til at have travlt eller være stressede. Det virker nytteløst at skynde sig mere end højst nødvendigt.

Sandede gader og heste - som i en cowboyfilm

El Rocío har kun 1.400 indbyggere, men fyldes med en million valfartende en gang om året, når kirkens træstatue fra det 13. århundrede af Jomfru Maria bæres i procession.

Hvert år i juni indfanges de vilde heste fra nationalparken. Begivenheden ”Saca de las Yeguas” bygger på ældgamle traditioner. For tusind år siden kom mange af hestene i Cordoba-kaliffens berømte stalde herfra, og for 500 år siden blev hestene indfanget og sejtet til det nyopdagede, forjættede land Amerika, hvor de led en uvis skæbne.

Vildhestene drives gennem byens gader

Flokken på flere tusinde heste passerer kirken med Rocíos Jomfru María for at blive velsignet af præsten. Derefter drives dyrene til hestemarkedet i Almonte. Efter nogle dage vender hopperne tilbage til Nationalparken, hvor de så lever i frihed til næste år.

De vilde heste har et skønt liv i friheden

Hundredvis af familier har stadig en hest eller to gående i parken af kærlighed til den gamle tradition.

De tre økosystemer

Doñana er et fladt landskab med forskellige økosystemer og særkender og er med sine godt 54.000 hektar en af de største nationalparker i Spanien.

Ud mod Atlanterhavet byder Doñana på en 32 kilometer lang, hvid sandstrand og endeløse vandreklitter, der trænger hele syv kilometer ind i landskabet bag ved.

Doñanas jomfruelige strande

Bag klitterne på højde med etageejendomme starter fyrreskovene, hvor et af verdens mest truede rovdyr, den iberiske los, jager kaniner i vildnisset. Efter skoven breder marskens glitrende vand sig rundt omkring skabt af flodens aflejringer. Om foråret og efteråret er marskens vådområde den helt store rasteplads på trækfuglenes rute mellem Europa og Afrika.

En af verdens mest truede dyrearter: Den Iberiske los

Doñana beskrives ofte som et ”uberørt naturparadis”, men den holder desværre ikke helt stik. Forurening og menneskelig aktivitet truer parkens eksistens, og der skabes hele tiden nyt landskab takket været aflejringer fra Guadalquivir-floden, der udspringet i Cazorlas bjerge i Jaén Provinsen - hele 560 kilometer derfra.

Hvert år æder vandreklitterne et stykke af pinjeskoven, og kun de allerhøjeste fyrretræer overlever, så længe kronen stikker op over sandet. Enebærbusken klarer sig også, fordi dens rodsystem er i stand til at "surfe" på de hvide sandbølger, som skyller hen over det grønne land.

Aristokrater og malariamyg

Doñana er altid i bevægelse, og på romernes tid var den nuværende nationalpark en havbugt, som strakte sig næsten til Sevilla.

Det urgamle land i Guadalquivir-flodens delta har stået under aristokraternes og malariamyggens beskyttelse. I år 1294 var området en del af kongens belønning til Alonso Pérez de Guzmán, som havde forsvaret Tarifa under muslimernes belejring. Guzmáns efterkommere bevarede det som et herligt jagtreservat, hvor gæsterne nedlagde kronhjort og vildsvin på gammeldags maner med armbrøst.

Aristokraternes foretrukne jagtreservat

I slutningen af 1940’erne gik Spaniens daværende diktator i gang med at inddrage dele af deltaet til fremstilling af materiale til papirindustrien. Der blev plantet hurtigtvoksende eukalyptustræer i marsken, hvor den udtørrede de gamle laguner.

Takket været en storstilet indsats fra biologen José Antonio Valverde lykkedes det for naturelskere og indflydelsesrige personligheder at tale Franco til fornuft, og i 1969 blev nationalparken så officielt oprettet, så den kom til at bestå af de 54.000 hektarer.

Farerne lurer

Rundt om nationalparken er der en naturpark af samme størrelse, en slags stødpude-zone, hvor det er tilladt at drive landbrug og turisme, og det har haft stor indflydelse på forholdene i de områder, hvor naturen skulle have lov til at passe sig selv.

Men der er flere farer, der truer de sensible økosystemer. Dels er det blevet besluttet at lave en rørledning fra Extremadura til havnen i Huelva, som kommer til at gå tæt på deltaet, dels er der givet grønt lys til olie- og gasboringer i området. Der har sågar været planer om at lave en motorvej gennem området, som deler de to provinser Cádiz og Huelva. Lige nu skal trafikanter nemlig ”hele vejen” over Sevilla for at komme frem og tilbage mellem provinserne.

Minebruddet i Aznarcollar fik katastrofale følger

Men der er flere meget alvorlige trusler mod parkens sårbare miljø.

En af dem Sevillas nye havn til store krydstogtskibe, der kræver en uddybning af Guadalquivirflodens sejlrende. Den anden er et tusindtal af ulovlige brønde, som dræner hele marskområdet for livsnødvendig vandtilførsel fra den underjordiske sø, der pibler op til overfalden i parkens indre.

Der er sket en mangedobling i antallet af vandboringer til overrisling af ris- og bomuldsmarker, men den største fjende er intensive jordbærmarker, som har været støt voksende og i dag lægger beslag på 6.000 hektar jord.

Netop i Huelva finder vi Spaniens største jordbærplantager, og de tørstige planter dræner området. Hele 60 procent af Spaniens samlede jordbærproduktion stammer herfra.

Vandforbrugende jordbærplanter

Så selv om Doñana er kronjuvelen af Spaniens i alt 15 nationalparker, synes presset fra de økonomiske interesser større end hensynet til naturområdets fremtid.

Bevinget paradis

Der er godt proppet med de lyserøde flamencoer

Takket været sin beliggenhed ved Atlanterhavet, tæt på Middelhavet og kun få kilometer fra Afrika har området enorm betydning for trækfugle på vej mod nord eller syd.

Doñana betragtes som det vigtigste økosystem i Europa og er hjem for 200.000 fugle af mere end 300 forskellige fuglearter, hvoraf en tredjedel yngler i det fugtige terræn.

Et paradis for fugleinteresserede

Området har blandt andet fiskehejrer, flamingoer, storke og gæs. I luftrummet over Doñana svæver rovfugle som kongeørne, gribbe, høge og vandrefalke på jagt efter bytte i krattet.

Velkommen til zoologisk have

Men det er ikke kun fuglene, der stortvives her. Der er 200 arter af ferskvandsfisk, 10 paddearter, 13 krybdyrsarter og 37 ikke-havpattedyr. Der er hjorte, kaniner, pindsvin, vildkatte, vildsvin, hasselmus, desmerdyr, oddere, ildere, ræve, grævlinge og ikke at forglemme El Lince - den iberiske los.

Hestene er nogle af de ældre racer

Der findes desuden to lokale vildheste-racer: El Marismeño og Retuerter-hesten, som er blandt de ældste i Europa. Hvert år er der forskellige arrangementer med indfangning og veterinærkontrol af hestene som samler stor interesse.

Turen til det helligste

Der findes flere muligheder for at besøge den ”allerhelligste” del af Nationalparken. Det er forbudt at færdes til fods i området med undtagelse af selve stranden. Du kommer kun ind med de officielle tilbud om jeep- og bussafari.

Man må altså ikke selv gå ind i parken, og de få undtagelser, der findes, gælder ikke for private og besøgende.

Der går bus gennem parken

El Centro de Visitantes de Acebuche ligger få kilometer uden for Matalascanas. Her tilbydes flere ruter ind i parken med besøg til de forskellige økosystemer. Turen tager fire timer og foregår i en mini-bus med engelsk- og spansktalende guider. Prisen er 29,50 euro per person, og der er daglige afgang klokken 8:30 og igen klokken 15.

Det er en god idé at reservere på forhånd, så man ikke kører den lange vej forgæves.

Sandbakker på tur

Minibusserne kører langs stranden. Herfra er der udkig til de ældgamle ”rancheras” eller ”chozas”; en slags fiskerhuse, som efter, at have skærmet otte generationer for vind og vejr, i dag er ved at være en saga blot. Forbud mod jagt og fiskeri i området har fået myndighederne til at nedlægge det gamle erhverv. Dem vender vi tilbage til.

Husene blev bygget af det materiale, der fandtes i nærheden og er helt integeret i landskabet

Og affaldet hober sig op. Det er en håbløs opgave at holde strandene rene. Hver gang det bliver højvande, vælter det ind med menneskeligt affald. Plastik hører blandt havdyrenes værste fjende og tager hvert år livet af tusindvis af skildpadder, der tror, at plastik er føde. De bliver kvalt og dør.

Døde skildpadder på stranden, der formentlig har spist plastik

Mobile klitter er et usædvanligt syn i Spanien. Få meter fra stranden starter klitterne, og fænomenet fortsætter flere kilometer ind i landet. Klitterne kan blive op til 35 meter høje og flytter sig med en tre til fire meter om året.

Fyrretræerne bliver dækket, og til sidst er der kun ”toppen” af skoven tilbage.

"Ørken" holder på vandet

Klitlandskabet er alt andet end en ørken. Så længe Doñana ikke bliver drænet helt for vand på grund af rovdrift på de undersøiske kilder, holdes landskabets sårbare økosystemer i live. Vægten fra sandet holder på vandet, der ligger få meter nede. Flere steder kommer det op til overfaldet og giver liv til dyr og planter. Selv i 40 graders varme er der fugt i sandet.

Sandet dækker fyrretræerne til så der kun er toppen tilbage

I skoven lever vildsvin, hjorte, dådyr og rådyr og en masse andre dyrearter side om side. Deres værste fjender er menneskets indtrængen på deres habitat.

Hovedparten af fyrretræerne er pinje-træer, der er kommet til i løbet af de seneste to til tre hundrede år. Flere steder er pinje-træerne plantet med det formål at holde på sandet – som det er tilfældet i Cádiz Provinsen, mens man andre steder taler om, at pinje-træet er lokalt.

Pinjetræet er kendt for sine kostbare pinje-kerner, der let koster et par euro for 100 gram.

Uddøende leveform

Langs Guadaquivir-flodens bredder findes flere bevaringsværdige ”chozas” med plancher og information om hytternes anvendelse og indretning. Der er blandt andet et lille frilandsmuseum, hvor man kan se, hvordan de sidste faste beboere førte en selvforsynende tilværelse for under 50 år siden.

Der er kun én familie tilbage i hytterne, og når parret, der i dag er pensioneret, beslutter sig for at flytte, kommer der ikke flere til.

Vildsvinefamilie trasker ubekymret af sted uden fare for menneskets indgriben

Klik her for mere information

På kontoret her kan du få mere information

Parken ligger 67 kilometer fra Sevilla og omkring 50 kilometer fra Huelva. Dets navn, Doñana, menes at stamme fra Doña Ana de Silva y Mendoza, hustru til den 7. Hertug af Medina-Sidonia. Andre mener, at navnet henviser til Ana Mallarte, der var gift med herremanden Sancho de Herrera. Uanset hvad er stedet bestemt et besøg værd.

Klemt inde mellem Cádiz, Sevilla og Huelva

Ankomst

Tag motorvejen til Sevilla og derfra til Huelva. Før Huelva vises der af til Almonte. Fortsæt forbi Almonte til El Rocío. Afstand fra Málaga: 290 kilometer.

Skøn solnedgang med de mange fuglearter

Rigtig god tur

Tilgængelig for alle