Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spansk molbohistorie

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 21/03/2018 - 10:17

Samfund og Politik

VIDEO: Hvor mange offentligt ansatte skal der til for at reparere et fortov? Rigtig mange. Rigtig, rigtig mange!

Over 50 kommunale arbejdsmænd blev sat i sving for at reparere 200 meter fortov i Granada.

En video af de mange kommunalt ansatte på fortovet blev lagt ud på de sociale medier med kritik af, hvordan man spilder penge.

Optagelsen er fra et kommunalt anlægsarbejde på Camino de Alfacar i Granada.

Husk at like vores facebookside

Videoen er optaget med en mobiltelefon fra en bil og viser, hvordan de 52 ansatte står og snakker indbyrdes eller kører rundt med halvtomme vogne.

Arbejdet med renovering af fortovet er finansieret med støtte fra et landbrugsudviklingsprogram, som har et budget på 798.656 euro.

Fra Granada Kommune forlyder det, at man er bekendt med sagen, og at der har været problemer med fordeling af arbejdet.

Formand for teknisk udvalg i Granada, den socialistiske Miguel Angel Fernandez, siger, at projektet sigter mod at få arbejdsløse landmænd i beskæftigelse og give dem en social funktion som også giver dem mulighed for at finde job i byen.

Tjek videoen her:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.