Sprut-politiker træder tilbage
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/09/2016 - 10:56
Krimi og katastrofe
KRIMI: Vicepræsident slingrede ind i lastbil med tre gange så meget alkohol i blodet som tilladt.
Rosa Valdeón (PP), vicepræsident for den selvstyrende region Castilla y León, fandt hurtigt ud af, at hun måtte trække sig tilbage fra sin post.
Det skete lørdag eftermiddag, efter hun var blevet afsløret med en promille på 0,72, hvor 0,25 er det højest tilladte.
Det hele startede på motortrafikvej A-6 i Ávila, hvor Rosa Valdeón kørte ind i ét af en lastbils hjul. Chaufføren måtte foretage en drastisk undvigemanøvre for at undgå sammenstød.
Chaufføren fik dog taget bilens nummerplade og indberettede episoden til politiet.
I løbet af kort tid fik Guardia Civil opsporet Rosa Valdeóns bil, da hun kørte på N-122 i Zamora, hvor hun blev tilbageholdt. Det første pust i ballonen viste en promille på 0,77.
Store poster
Rosa Valdeón er født i 1960 og uddannet læge og kirurg. I 2001 blev hun udnævnt til direktør for den offentlige sundhed i Castilla y León, i 2003 fik hun ansvaret for familie og ligestilling, hvorefter hun fra 2007 til 2015 var borgmester i Zamora.
Efter valget i Catilla y León blev hun udnævnt som vicepræsident i regionsregeringen med ansvar for beskæftigelse.
Derudover har hun været vicesekretær for PP i regionen samt medlem af PP’s styregruppe.
Rosa Valdeón indleverede sin uigenkaldelige tilbagetrækning til Regionens præsident Juan Vicente Herrera.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Er erindringsbog fra kong emeritus, Juan Carlos, sprængstof for Kongehuset og ham selv?
I hans bog kommer der flere pikante afsløringer. Og svigerdatteren, Dronning Letizia, er bestemt ikke den gamle konges kop te ...
10 rigtigt go’e grunde til at besøge Spaniens smukke hovedstad i efteråret
Madrid er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















