Stjernestøv i Málaga
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 01/03/2019 - 07:00
Mad & Vin
FOTOSERIE: Beyoncés taske, Shakiras kjole, Chers bukser og Eric Claptons sko! Der er masser af stjernestøv i den nye Hard Rock Café på Solkysten.
De oprindelige planer lød på åbning i det tredje kvartal af 2018. Men som bekendt er det ikke altid lige klokkeslæt og dato, der sætter dagsordenen i Spanien.
Nu skulle den være god nok. Personalet er ansat, facaden er på plads og kendis-klenodierne er hængt på væggen: Hard Rock Café Málaga slår dørene i marts.
Datoen står dog stadig hen i det uvisse, men pressen var i hvert fald inviteret indenfor i denne uge.
Beyoncés helt diskrete fjertaske hænger på væggen
Den ligger lige der, hvor man kommer op fra parkeringshuset
I de nye lokaler kan du se personlige ejendele fra kunstnere som Beyoncé, Bon Jovi, Jimi Hendrix, Cher og Shakira. Og det er bare et par stykker af dem.
Derudover har den lokale gruppe fra Málaga ‘Efecto Mariposa’ doneret flere musikinstrumenter til samlingen.
Vanesa Martíns jakke, Shakiras kjole og en guitar fra Aerosmith
Dermed bidrager Hard Rock Café Málaga til kædens samling, der tæller flere end 81.000 stykker memorabilia fra musikverdenen, indsamlet gennem kædens 45-årige historie.
Eric Claptons sko og bukser fra andre legender
Der er både siddepladser indenfor og udenfor
Livemusik og mad
Den nye Hard Rock Málaga har to terrasser, restaurantområde og flere barer fordelt på sine 1.500 kvadratmeter. Der er også en scene til livemusik samt en shop.
Kæden ligger i forvejen i Valencia, Marbella, Barcelona, Madrid, Sevilla samt på Mallorca, Ibiza og Tenerife.
Hard Rock Máalga ligger lige overfor indengangen til Pompidou Museet
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.