Stort projekt - lille hovedperson
Skrevet af Kristoffer Olesen, tir, 25/09/2018 - 10:32
Vejr og natur
VIDEO: Guardia Civil fjerner et kæmpe fiskenet, som truede marinelivet i Almería. Og det blev særligt én lille fætter glad for.
Normalt gør Guardia Civil hverdagen mere sikker for Spaniens indbyggere og gæster, men i går var det havets dyr, der fik hjælp.
Betjentene trak i dykkerudstyret og hoppede i bølgerne ved Vela Blanca, som ligger i naturparken Cabo de Gata-Níjar i Almería.
Deres mission var at fjerne et 30-meter langt fiskegarn, som var blevet efterladt og nu var til fare for marinelivet.
Garnet var så stort, at det næsten strakte sig fra havbund til bølgetop.
Fælles operation
En marinebiolog havde tippet politiet om det enorme net, der ikke kun var skadeligt for dyrelivet, men også var et problem for både i området.
Guardia Civil fik hjælp til opgaven fra ansatte på akvariet Roquetas de Mar og Ministeriet for Landbrug, Fiskeri og Fødevare.
I fællesskab fik de skåret fiskegarnet løs, og sendt det op til overfladen, hvor en båd ventede.
Søhest i klemme
De var egentlig på vej til at sejle hjem, da en af dykkerne pludselig opdagede noget.
En nuttet lille søhest var blevet fanget i nettet og kæmpede en desperat kamp for livet.
Det kunne dykkeren selvfølgelig ikke stå for, så han måtte tilbage i bølgerne med den lille fyr og hjælpe den hjem til sit naturlige levested.
Søheste er en truet dyreart i Spanien, så de må under ingen omstændigheder fiskes op.
Se video med aktionen og søhesten her:
Kan måske også interessere dig
88 lande underskriver historiens største diplomatiske aftale om kunstig intelligens
Sánchez opfordrede til en ″humanistisk og demokratisk″ tilgang til AI, hvor teknologien tjener borgerne frem for blot kommercielle interesser.
En hyggeaften endte i tragedie
Redningsmandskab mødte et ræselssyn I den catalanske by Manlleu.
Spændende ophold i Valencia
Denne artikel er et rejseforslag til én af vores Amigos.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















