Strande klar til påsken
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/03/2018 - 01:00
Rejser & oplevelser
OPLEVELSER: Påsken står for døren, og myndighederne i Alicante vil gerne fortælle, at man er klar med den bedste service til turisterne.
Tusindvis af turister ventes til Spanien i påsken og her i sidste øjeblik drejer det sig jo om at kapre de turister, der ikke har bestemt sig endnu.
Alicante Kommune er i hvert tilfælde klar.
Fra den 24. marts til den 2. april, vil strandene være overvåget af livreddere og sundhedspersonale vil være klar, hvis der skulle blive behov for assistance. Denne tjeneste vil være aktiv hver dag fra klokken 11 - 19.
Det er jo desværre ikke ukendt, at der hvert år sker drukneulykker i Middelhavet. Ofte fordi badegæsterne ikke følger advarselsflagene og andreinstruktioner eller svømmer alt for langt ud.
Sandfodring
Der er også blevet nusset om strandene med udskiftning af beskadigede installationer under vinterens hærgen. Ligeledes er der lagt belægninger ud til stier på sandet, der letter adgangen til havet.
Der har også fundet sandfodring sted til de strande, der er blevet eroderet som følge af voldsomme bølger og vind.
På alle strandene vil gæsterne finde solsenge, parasoller samt vandcykler og andet legetøj til underholdning på havet.
På stranden “Playa de Urbanova” er der blevet indrettet særlige lege-aktiviteter for for børn.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.