Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strandet hval i Benalmádena

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/05/2016 - 10:36

Samfund og Politik

VIDEO: I går skyllede en træt og forvirret hval op på en strand ved Solkysten, og lokale forsøgte ihærdigt at redde dyrets liv.

Du går langs stranden på en varm formiddag, og pludselig får du øje på en stor, mørk skikkelse i vandkanten. Du kniber lige øjnene sammen en ekstra gang, så du er helt sikker på, at du ikke ser syner. En hval. 

Sådan gik det nogenlunde til, da lokale på stranden Malapesquera i Benalmádena spottede en over fire meter lang hval cirka klokken 10:55 i går.

Surfere og andre på stranden forsøgte desperat at trække det store pattedyr ud i havet, men hvalen var død, inden den var tilbage i sit rette element.

Det skriver laopiniondemalaga.es.

Herunder kan du se optagelser, hvor personer forsøger at trække hvalen ud i vandet.

Meget svag hval

Sikkerhedsfolk på stranden og byrådet blev alarmeret, mens politiets naturbeskyttelses-enhed, Seprona, blev tilkaldt.

I sidst ende gjorde det desværre ingen forskel, og hvalen blev fjernet efter dens død.

Ifølge koordinator for CREMA, José Luis Mons, var dyret meget svagt og desillusioneret.

- Den var i en rigtig dårlig tilstand. Det er desværre normalt, at nogle af dem ender på stranden, når de er så svage. Nu undersøger vi dyret og finder ud af årsagen til, hvorfor det var i så dårlig en tilstand, sagde han mandag eftermiddag.

Skyldes det u-både?

Pattedyret ser ud til at være en ung Småhovedet hval, Ziphius cavirostris, og hører til gruppen næbhvaler.

Den kan blive fem til syv lang og foretrækker normalt at befinde sig på dybt vand – ofte dykker den helt op til 2.000 ned.

Eksperter mener, at sonar-frekvenser der bruges i u-både kan gøre hvalerne panikslagne og få dem til at søge mod vandoverfladen alt for hurtigt, hvilken kan forårsage det, vi kalder dykkersyge.

I december sidste år skyllede to hvaler op på den samme strand, i forbindelse med at Middelhavs-regionen bliver ved med at opleve konsekvenserne af industrialisering, overdreven fiskeri og klimaforandringer. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.