Strejke i Málaga Lufthavn
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 17/08/2015 - 12:27
Fly & trafik
FLY & REJSER: Midt i feriaen og sommersæsonen har personale i Málaga bebudet strejke, som vil gå ud over flere tusind passagerer.
Fredag den 21. august og igen fredag den 28. august er der bebudet to timers strejke blandt Iberias handlingspersonale i Málaga Lufthavn. Det kan betyde aflyste fly og 8.000 passagerer. Det skriver Preferente.com.
Strejken vil påvirke alle de virksomheder, som anvender Iberias handlingpersonale i lufthavnen, så det vil sige blandt andre Iberia, Vueling, TUI, British Airways og Turkish Airlines, hvilket kan føre til aflysning af 50 flyvninger, rapporterer La Opinión de Málaga.
Strejken, der er varslet af fagforeningen UGT, blev er en reaktion på mange afskedigelser og ingen nyansættelser. UGT vurderer, at arbejdsstyrken burde udvides med 10 procent, skriver Preferente.com.
Det er også en protest mod et ualmindeligt højt antal arbejdsulykker. Ifølge regionsregeringen i Andalusien tegner Iberias handlingpersonale i Málaga Lufthavn sig for alt for mange ulykker inden for sektoren.
Strejkerne foregår mellem klokken 10 og 12.
Skal du rejse en af disse to dage, er det bedste råd, at du kontakter dit rejseselskab.
Spanien i Dag følger sagen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.