Superbilligt supermarked
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/04/2015 - 11:54
Penge & Forbrug
PENGE: Svært ved at få pengene til at slå til? Snart åbner nyt supermarked, hvor alt koster 1,50 euro.
Málaga får om kort tid et superbilligt-supermarked med ”alt til 1,50 euro”, når den britiske supermarkedskæde Dealz slår dørene op i det tætbefolkede Huelín-kvarter i det vestlige Málaga.
Det nye supermarked bliver på 500 kvadratmeter og åbner den 21. maj i Calle Ayala.
Dealz satser hårdt på Málaga-provinsen og har i forvejen tre afdelinger: To i Málaga centrum og et i Torremolinos.
Men det er bare starten, lyder det fra supermarkedskædens ledelse. Country manager i Spanien, Álvaro Villamizar, siger, at der inden for det næste år tid vil blive åbnet endnu to supermarkeder i området.
Dealz er en del af den kendte britiske supermarkedskæde Poundland og har også afdelinger i Alicante og Madrid. Supermarkedet ventes at skabe 28 nye arbejdspladser og interesserede kan sende jobansøgning til: empleo@es.dealz.eu.
3.000 varer til 1,50 euro
”Todo a 1,50 €” er blevet meget populært. Kæden har omkring 3.000 varer til samme pris: Fødevarer, rengøringsmidler, drikkevarer, konserves, parfume, legetøj og meget mere.
Ud over at prisen er den samme på alle produkter, holder supermarkedet også noget nær døgnåbent – fra klokken ni morgen til midnat – alle ugens syv dage.
Kan måske også interessere dig
Uændret rente i Den Europæiske Centralbank
Her får du Christine Lagardes og Luis de Guindos egen redegørelse for beslutningen og de økonomiske udsigter.
Krigens forladte relikvier er på en paradoksal måde blevet til vigtige økologiske oaser
Ruiner fra verdenskrigene eller tilflugtssted for biodiversitet? Livet blomstrer på sænkede skibe og missiler.
Angstens sved og dans med døden: Shit, hvad har jeg sagt ja til?
VIDEO: Tibetanerbroer, penduler og karabinhager - tænk, at jeg gjorde det?!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















