Svensker anholdt
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 13/11/2018 - 12:10
Krimi og katastrofe
KRIMI: Talentløs kriminel og to andre udlændinge kunne ikke klare presset, da de mødte en vaks betjent, der ellers havde fri.
Betjent fra Policía Nacional havde egentlig fri, men da han rendte ind i tre unge fyre, blev hans instinkt vakt.
Og det var ikke helt skudt ved siden af.
Mændene havde lavet et indendørs drivhus i et lejet hus i Benalmádena, Málaga, hvor de gik og nussede om 1.100 marihuanaplanter.
Der er tale om en 28-årig svensk statsborger og to serbere på henholdsvis 24 og 38 år. De blevet anholdt, mistænkt for narkotikahandel, hærværk og svindel med el-installationerne.
Trioen havde lejet boligen og indrettet kælderen som ét stort drivhus.
Det skriver Policía Nacional i en pressemeddelelse i dag.
De lidt for grønne drenge blev opdaget af en politibetjent, der bemærkede dem, da de forlod boligen. Først fik han en mistanke om, at de havde begået indbrud, så han stoppede dem.
Efter at have identificeret sig som politimand spurgte han ind til, hvad de lavede der. De tre gav alle meget undvigende svar og udviste generelt en ret mistænkelig opførsel, siger betjenten.
Stak af - ind i huset
De mistænkte kunne godt se, det ikke gik så godt, så de forsøgte at flygte fra stedet. Gemmestedet var måske ikke så gennemtænkt, for de spændede ind i boligen med betjenten lige i hælene.
Her opdagede han “urtehaven”, og de tre mænd blev anholdt.
De tilbageholdte har allerede været for en dommer, men man må sige, at sagen nok ikke bliver vanskelig at føre for anklageren.
Dagens billede i Viden & Hygge
De spanske lyntog AVE kører med over 300 km/t på hvor mange kilometer skinner i alt?
Klik her for at se dagens nye Viden og Hygge med krydsord...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.