Sydspanien er tredjebilligst
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 25/07/2018 - 12:11
Penge & Forbrug Rejser & oplevelser
PENGE & REJSE: Andre sol-lande har i dén grad skruet ned for priserne og op for konkurrencen. Men Costa del Sol kan stadig være med.
Billigere rejser gør, at flere turister tager til andre lande end Spanien.
I årets første fem måneder er antallet af engelske turister gennem Málaga Lufthavn faldet med 4,7 procent. Det skriver Olivepress.es
Hoteller og ferielejligheder på Costa del Sol tilbyder nu rabatter, da turisterne lokkes af faldende priser i andre sol-destinationer som Tyrkiet og Bulgarien.
I den lille hyggelige tyrkiske bugt Marmaris i Tyrkiet er priserne styrtdykket med 36 procent, og dermed er det nu der, du får den billigste familieferie denne sommer.
Det næst-billigste ferieområde er Sunny Beach i Bulgarien, hvor priserne er faldet med 6,4 procent.
Men priserne på Costa del Sol er faktisk også faldet, og ifølge Turistminister Elías Bendodo skyldes det netop de konkurrerende markeder.
I de første fem måneder af 2018 er antallet af britiske turister, der ankommer til Málaga Lufthavn, faldet med 4,7 procent, og antallet af britiske turister i hoteller og ferielejligheder er faldet med 4,1 procent.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.