Tæt på terrorister og jagtet af gangstere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/03/2016 - 09:24
Rejser & oplevelser
OPLEVELSER: Spanier sagde sit job op og gik verden rundt, hvor han befandt sig i flere livsfarlige situationer, men også oplevede den smukke side af mennesket.
35-årige Nacho Dean fra Málaga har tilbragt de sidste tre år med at gå hele verden rundt.
Nu er han endelig hjemme i Spanien igen efter en tur, hvor han har oplevet lidt af hvert og er begyndt at se verden i et helt andet lys.
Det skriver Euro Weekly News.
Fire kontinenter, 31 lande og 33.000 kilometer har Dean passeret siden han i 2013 sagde sit job op som livvagt, pakkede nogle få ejendele og begav sig ud på sit livs rejse.
Det var en drøm, jeg havde at gå verden rundt, sagde han ved ankomsten i Madrid, hvor han startede sin jordomrejse.
Ville dokumentere klimaforandringer
Dean forklarer, at han først og fremmest ville opleve verden, mens han gav et vigtigt budskab om at tage sig af naturen og verden i det hele taget.
Jeg var nødt til at sætte fokus på vores miljø på en eller anden måde, og den mest bemærkelsesværdige måde for mig at vise, hvor vigtigt det er, var ved at gå.
Oplevede det bedste i folk
På verdensturnéen oplevede Dean mange forskellige lande og kulturer. Men den vigtigste ting han lærte var, at mennesker er gode.
- Nogle gange har vi forskruede billeder af, at hele verden er krig og død, men størstedelen af menneskeheden er god. Folk var kernestenen i min rejse.
Dean blev ofte tilbudt mad og tag over hovedet af fuldstændig fremmede mennesker, og han fremhæver, at verden ville være et bedre og mere lykkeligt sted, hvis vi kunne glemme vores besættelse med hele tiden at ville have mere.
- Der er mennesker med næsten ingenting, der er lykkelige og glædeligt deler, hvad de har, siger han.
I livsfare
Men alt var ikke en dans på roser for spanieren. Han befandt sig flere gange i situationer, hvor hans liv var i fare.
I Mexico blev han jagtet af gangstere med macheter, i Bangladesh var han tæt på et terrorangreb, og han blev taget til fange af militæret ved den iranske grænse.
Han var desuden vidne til mange forskellige miljø-problemer.
- Jeg gik igennem områder med tørke, der er vant til monsunregn og skove, der er blevet brændt ned for at så korn og andet, forklarer Dean..
- Jeg blev opmærksom på den kritiske tilstand vores planet er i, fordi vi fortsætter med at forårsage klimaforandringer, uddyber han.
Nacho Dean vil nu samle alle sine oplevelser og erfaringer fra rejsen i en bog, og han har besluttet sig for aldrig at være negativ igen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.