Tag ikke min frihed

PrintPrint Share this
KLUMME: Jeg har min personlige frihed! Derfor vil jeg ikke lade andre diktere fartgrænser, så jeg kører så stærkt, jeg vil. Det handler jo kun om mig...

I begyndelsen af 1970’erne blev der slået rekordmange mennesker ihjel på de danske veje, og faktisk udmærkede Danmark sig i Europa ved ikke at have generelle hastighedsbegrænsninger. 

 

Vi har jo vores personlige frihed, du ved. Den skal ingen pille ved!

 

Så kom Oliekrisen, og den socialdemokratiske regering indførte hastighedsbegrænsninger - for at spare på olien, velsagtens. Økonomiske argumenter forstår alle.

 

En sidegevinst var overraskende nok (!), at der pludselig var langt færre, der blev smadret af de fartglade danskere, så det var måske ikke så dum en idé alligevel.

 

Under Venstres statsminister Poul Hartlings regeringsperiode fra 1973 til 1975 fremsatte man derfor et forslag om en ny færdselslov, og så var det slut med forståelsen. For hvorfor hulen skal andre bestemme, hvor stærkt jeg kører? Det er min personlige frihed!

 

Venstres justits- og kulturminister Nathalie Lind kom med et forsigtigt forslag om tre generelle hastighedsbegrænsninger: 60 km/t i byer, 90 km/t på landevej og 110 km/t på motorvej.

 

Ramaskriiiiig!

 

Lovforslaget mødte strid modstand, og selv internt var partierne totalt splittede. At gøre op med princippet om fri hastighed var jo et direkte indgreb i den personlige frihed.  

 

Bølgerne gik højt i sammenstødet mellem sikkerhedshensyn og den personlige frihed, men i dag er det nok de færreste, der mener, vi bare skal give den gas, og så må andre hoppe, springe og undvige for at overleve.

 

Nathalie Linds lov om fartbegrænsning blev vedtaget med et markant flertal på 122 mod 32. 

 

FDM og folketingsflertallet accepterede altså indgrebet i den personlige frihed som prisen for at spare menneskeliv, mens modstanderne så det som et udtryk for tvang og underkuelse.

 

Lad os så lige prøve at skifte ‘fartbegrænsning’ ud med ‘ansigtsmaske’...

 

Tag chancen

Lige nu kalder nogle de danske myndigheders ‘tag masken på i myldretidstrafikken, hvis du vil’-taktik for et voldsomt indgreb....... 

 

Nej. Det er det ikke. Et ‘voldsomt indgreb’ er en ny lockdown, og det er, hvad vi risikerer, hvis vi ikke ofrer et par småting.

 

Fra BT torsdag eftermiddag inden en demonstration mod maskeanbefalingen
 

Hvis man er smittet uden at vide det, reducerer man risikoen for at smitte andre, hvis man har maske på. Og hvis det så skulle vise sig, at maskerne ikke hjælper en dyt, hvem er det så gået ud over andet, end at de har været lidt ubehagelige?

 

Så: Tag en chance og red - måske - et menneskeliv helt uden at røre en finger. Det er da let.

 

Lys forude - rødt lys!

I øvrigt var et andet punkt på den ny færdselslov dengang i 1970’erne også brug af sikkerhedssele, hvilket jo var langt værre og nærmest at sidestille med slaveriet.

 

Med følgende spredehagls-argumenter er det næsten ufatteligt, at loven overhovedet blev stemt igennem. Men også kun næsten...

 

“For den der anser tvang og underkuelse som et middel til løsning af problemer, er tvungen selebrug et skridt i den rigtige retning. Mulighederne er mangfoldige og følgerne uoverskuelige med hensyn til umyndiggørelse, formynderskab, spionage og andet snageri. Knap 200 år efter ophævelsen af stavnsbåndet giver FDM grønt lys for start af tilstande, der let kan udvikle sig til noget langt værre.

 

Da de fleste uheld jo forekommer, når det sætter ind med sne og frost, vil det være en selvfølge at indføre udkørsels- og udgangsforbud under disse forhold, især da man jo her også kan være til fare for andre.

 

Diskussioner med føreren må aflyttes og forbydes, ligesom der naturligvis må indføres rygeforbud og forbud mod at køre med træsko og for små sko. Skridtet er nu ikke så langt til det lige så nærliggende otte timers sovetvang, og vaccinationstvang mod alt. Stemmetvang på partier, der går ind for ensretning er næste punkt.

 

Abortlovgivningen, som jo kræver enorme summer, og angår privatlivet lige så vel som seler, må naturligvis laves om. Det er jo ikke usandsynligt at vi kan leve længere, hvis vi bliver sat i bås.

 

De formastelige, der sætter friheden så højt, at de er villige til at løbe en risiko, må beskyttes. Spændetrøjer og lænker er simpelt hen sagen. Der er lys forude - rødt lys”. 

(kilde: danmarkshistorien.dk)

 

I øvrigt var et af argumenterne mod lovpligtig sikkerhedssele, at det ville skabe en falsk tryghedsfølelse, så man ville slække på andre sikkerhedsforanstaltninger... Det argument har vi også hørt i maske-debatten, og ligesom dengang er der ikke hold i det. Faktisk tvært imod.

 

Så én gang for alle: Vanvidsbilister sætter andre i fare. Maskeløse symptomfrie kan også sætte andre i fare. Så lad os da holde maskebal. 

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend - med maske og uden spændetrøje

Kathrine Hesner

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software