Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Historisk varm aprilnat, men...

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 18/04/2017 - 08:49

Vejr og natur

FORÅR: Påskelørdag kom nattemperaturen i Málaga på intet tidspunkt under 19,7 grader. Men nu er det slut.

Det har  været en ekstremt flot påske, hvor vi i provinshovedstaden slog rekorder. Faktisk var Påskelørdag den varmeste nat i april i historien, men det bliver desværre ikke ved.

Husk at like vores facebookside

Inden vi ser på de næste par dage, så lad os alligevel dvæle lidt ved den lune påske. Ifølge det officielle termometer i lufthavnen kom vi på intet tidspunkt under 19,7 grader, hvilket altså var historisk højt for en aprilnat.

Dagstemperaturerne holdt sig gennemsnitligt på omkring 24 grader, og der er altså et stykke op til at slå rekorden.

Siden man startede optegnelserne i 1942, blev rekorden for en dag i april sat den 25. april 2002 med 33 grader. Men lokalt kom man alligevel voldsomt tæt på. Sidste lørdag blev der målt 32,3 klokken 17:10.

Så er det slut

Men det var altså som nævnt en midlertidig forsmag på, hvad vi har i vente i den spanske sommer. Så frem med jakken igen, amigos! Nu bliver det igen koldere.

Det er egentlig ikke underligt, at foråret byder på over 32 grader den ene dag for et par dage senere næppe overstiger 22. Det vil altså sige, at du skal forberede dig på et temperaturfald på ti grader, og det er en perfekt opskrift på forkølelse.

Temperaturerne fortsætter med at falde, og senere i denne uge havner vi pludselig på temperaturer, der ligger under normalen for denne årstid.

Havet kommer også til at vise tænder igen. Mellem onsdag og torsdag varsles der store og kraftige bølger.

Det sætter også stort set hele den andalusiske kystlinje i næsthøjeste alarmberedskab, og andre steder i gult alarmberedskab. Meget kan dog stadig nå at ændre sig, så følg med her på siden. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.