Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tennisklub for alle

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 29/06/2016 - 11:31

Sport & hobby

SPORT & HOBBY: Hvis du leder efter en tennisklub med super faciliteter og et smilende, socialt miljø, er Daryl Mijas Tennisklub stedet for dig. Spanien i Dag har mødt mændene bag klubben.

Englænderen Darryl Collins og svenskeren Thomas Karlsson står bag Daryl Mijas Tennisklub. Den ligner måske en tennisklub som så mange andre med fem velplejede baner, et opbevarelsesrum og et klubhus, men der ligger meget mere bag. 

Spaniens i Dags Alexander Paaske har selv spillet på banerne, og reportagen kommer altså af hans erfaringer.

Klik her for at like vores facebookside

Darryls og Thomas' dedikation til at skabe et miljø, hvor alle kan føle sig trygge og have det sjovt uanset alder eller niveau, er det, der for alvor imponerer mig.

Du skal have det sjovt

- Hvis du ikke har det sjovt med at spille tennis, kan du ikke blive bedre, siger 50-årige Thomas.

 Svenske Thomas Karlssons force er tennistræning

- Det, mener jeg, er den store nøgle i alle professioner, og det er det, vi forsøger at skabe her i klubben, uddyber han.

Han bakkes op af sin 55-årige samarbejdspartner, der påpeger, hvor vigtigt miljøet er uden for banerne.

- Vi går meget op i at være en åben klub for alle aldre og niveauer og skabe sociale relationer med de folk, der kommer og spiller, siger Darryl.

De to passionerede mænd lægger hver især cirka ti til 11 timer i klubben om dagen, hvilket både indeholder træning, vanding af banerne, organisering og andre praktiske ting.

Darryl Collins er både en dygtig organisator og tennisspiller

Av, krampe...

Det kan virke let at beskrive folk som venlige og fyldt med overskud, men for at det ikke bare er tomme ord, kan jeg give et lille eksempel.

Jeg har lige spillet en tenniskamp, mine ben er færdige, og jeg koger bogstaveligt talt. Kort efter skal jeg interviewe Thomas, der lige er blevet færdig med en trænings-session. 

Interviewet går fint, Thomas svarer uddybende på mine spørgsmål, men pludselig får jeg massive kramper i begge ben og prøver desperat at strække ud.

Thomas kan se, at det ikke rigtigt hjælper på mine smerter, så han viser mig, hvordan jeg skal sætte mig i stolen for at få ro på igen. Det hjælper gevaldigt.

Konkurrencemennesker

Både Darryl er Thomas er indbegrebet af en ekstrem konkurrencementalitet. Førstnævnte dyrkede fodbold på højt niveau, da han var ung og var ikke langt fra at blive professionel. Han udforskede samtidig badminton, cricket, bordtennis.

Som 21-årig flyttede han med sin far til Spanien og overtog senere faderens tennisklub, efter den i mellemtiden havde været forbi en anden ejer.

Thomas var en af de bedste svenske tennisspillere som junior, hvor han blandt andet tabte to gange i finalen i juniormesterskaberne til Stefan Edberg. Det var ham, der senere gik hen og vandt flere Grand Slam.

Som 22-årig drog Thomas så til Spanien og spillede i mindre pengeturneringer, men efter to og et halvt år gik hans sponsor bankerot, og han valgte i stedet at gå efter en karriere som tennistræner.

Alsidigt partnerskab

I knapt 15 år har de to mænd arbejdet sammen. Deres partnerskab er 50/50, og de står selv for al vedligeholdelse og renovering af faciliteterne.

Så sent som i september stod Thomas for at investere i to grusbaner, hvor han selv klarede opsætningen af hegn, lamper og så videre. Klubben har derfor nu tre hard-courtbaner og to grusbaner.

Grusbanerne skal vandes mindst en gang i timen fra klokken ni til klokken 22

Ifølge Darryl fungerer klubben især godt, fordi hans og Thomas' største kvaliteter komplimenterer hinanden.

- Thomas er mest denne her 'mesterskabs-træner', der virkelig kan gøre dig god, mens jeg er organisatoren, som er god til at få folk involveret, siger briten.
 

'Sommerlejr'

Mandag tog klubben så hul på sin 'summer camp', hvor børn fra fem til 13 år kan være med til en masse forskellige aktiviteter som bordtennis, fodbold, hockey og svømning samt sprogundervisning i spansk og engelsk.

Projektet skal bruges til at gøre børnene interesserede i tennis, men frem for alt for at få dem til at være aktive.

Grusbanerne er i flot tilstand

Adspurgt til hvordan de ser på fremtiden, er hverken Thomas eller Darryl er i tvivl. De vil fortsætte med tennisklubben, indtil deres kroppe ikke tillader det længere. I min optik, er det bestemt ikke foreløbigt.

Tennisklubben er placeret samme sted som Club og Restaurant Danésa, og du kan læse mere om den ved at klikke her.

Kommentarer

Det er en god klub og de bedre spillere er rimelig søde over for de mindre gode. Hihi. Det handler om at have det sjovt samtidig med at man forsøger at blive bedre.
Jeg troede faktisk at klubbens navn var Algarobo Tennis Club, men måske er navnet ændret. ... Jeg bliver "så ked af det" når skribenter ikke kender forskel på ligger/lægger

Ups! Jeg beklager fejlen, Anne. Den er blevet rettet i artiklen. Og klubben hedder Daryl Mijas Tennisklub. 

 

Fortsat god dag!

 

Med venlig hilsen

 

Alexander Paaske, Spanien i Dag. 

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.