Tilfældig og livslang kærlighed

Bolig i Spanien var bestemt ikke noget, der lå i kortene. Erik og Birgitte har kendt hinanden i 49 år og har bolig i Århus, hvor Erik også driver virksomhed.

I Spanien i Dags serie om danskere, der både opholder sig i Danmark og Spanien, besøger vi i dag Erik Luplau og Birgitte Hollenbach i deres rækkehus i Benalmádena, Málaga.

Aldrig trætte af hinanden

Her et billede af parret fra 1973

Hun var 16 og han 18, da de blev kærester. I 1978 blev de gift, og sammen har de to sønner.

Bliver I aldrig trætte af hinanden?

- Nej, siger de i kor og virker faktisk som verdens lykkeligste par.

Nyder livet fra Hotel Mariotts 15. etage med udsigt over havnen i Málaga

I deres skønne lejlighed i to plan i Torremuelle har de dog hver deres soveværelse.

- Men det var altså bare fordi, sengene kun var 140 brede, og det kan man jo ikke, siger Birgitte.

- Ja, og hun ligger jo og kegler rundt, når hun sover, så på den måde er det jo bare lidt ekstra ferie for mig, at jeg har min egen seng hernede, siger Erik og griner.

Slet ikke meningen at købe

Erik er arkitekt og firmaet i Århus har han haft i ti år. Han har vundet flere priser på sine ret store projekter, og selvom han måske ikke længere er nogen vårhare, har han vanskeligt ved at slippe sin “baby”. 

Birgitte er tidligere advokatsekretær, men er gået på efterløn. Det har hun nu ikke fået mere fritid af - der sker noget hele tiden.

Det er ti år siden, at de købte rækkehuset i Benalmádena, Málaga. 

Var I ude at se på en masse boliger, inden I valgte det her?

- Nej, siger Birgitte lynhurtigt.

Det var på ingen måde planlagt. 

En af Eriks kolleger, Ole, havde foreslået, at de måske kunne købe en lejlighed sammen i området, men det havde ikke den store interesse for parret fra Århus. 

Udsigten fejlede ikke noget

Lignede noget ged

Ole endte med at købe lejligheden selv, og så kom Birgitte og Erik på besøg. Det var første gang, Birgitte var i Málaga.

- Han viste os et lille bitte billede af en bolig, som var til salg for at lokke lidt. Vi sagde klart nej, men kørte så alligevel en tur i området for at se det. Vi er ret nysgerrige, siger Birgitte.

Det lignede ged, husker Birgitte, men parret var helt solgt over udsigten. Derfor smed de et bud af sted. Det lignede en hurtigt handel, men pludselig sprang sælgeren fra.

Køb i gik vasken

- Det var egentlig lidt en lettelse. Hvad skulle vi dog med et hus i Spanien, siger Birgitte.

Der gik nogle måneder, og pludselig kunne de se, at huset stadig var til salg. Og de havde jo egentlig forelsket sig lidt i det. Eller ret meget...

- Jeg skrev til mægleren og gav det samme bud, og så gik det igennem. Det viste sig, at sælger bare havde været lidt træt af den første mægler, siger Erik.

Der bliver brugt mange timer på den skønne terrasse 

Stressede vildt

Og pludselig havde de en bolig i Sydspanien. 

- Jeg kunne ikke sove om natten. Jeg stressede helt vildt over det - tænkt at man pludselig havde en bolig i Spanien, siger Birgitte.

De overtog den lige efter nytår, og så skulle alt ud og stort set alle vægge rages ned, terrasserne udvides og nye vinduer, så udsigten kunne komme til sin ret. 

Ebeltoft i Sydspanien

Værker af kunstneren Steen Lundstrøm giver ekstra farve i boligen

Alle møbler blev smidt ud og nye blev købt i Danmark, hvor de stod til opbevaring ved en af Eriks bygherrer.

Samme bygherre havde i øvrigt købt Hotel Hvidehus i Ebeltoft nogen tid forinden, så alt inventaret fra hotellet stod opmagasineret samme sted inklusive nogle ret farverige malerier. Store malerier af kunstnere Erik Lundstrøm. 

Dem ville Erik gerne smide ned til Spanien sammen med alle møblerne, og sådan gik det til, at udsigten fra Hotel Hvidehus i dag pryder en ellers i forvejen udsøgt udsigt til Middelhavet i Torremuelle.

Travle ferier

Erik er næsten altid væbnet med blok og blyant - han elsker at tegne mennesker

Parret er aldrig rigtigt kommet i gang med at tale spansk, men det står højt på ønskelisten, når der kommer mere tid. Og så skal der selvfølgelig være tid til golfbanen også.

- Hver anden dag er vi ude at spille golf, hvor vi står op klokken 7:30 for at komme i gang i god tid, inden det bliver for varmt, siger Erik.

- Vi plejede egentlig at spille rigtigt meget tennis, men så fik Erik problemer med hjertet og fik at vide, at det var bedre med noget i et lidt lettere tempo. Jeg gad det egentlig ikke, men i dag elsker jeg det, siger Birgitte.

Når den ikke står på golf, står den på ren afslapning og hygge med naboer og andre, de har lært at kende.

Spiser ofte ude

Masser af liv ved den lokale restaurant nede ved stranden

- Vi kender efterhånden nogle stykker rundt omkring og har engelske naboer, som vi skal til grillaften hos i aften, siger Birgitte, der føler, hun har mere travlt i dag, end før hun gik på efterløn - også selvom de stort set altid spiser ude, når de er i Spanien.

I dag er parret i Spanien i deres skønne rækkehus to til tre gange om året, men sjældent mere end en til to uger af gangen.

- Det havde selvfølgelig været klart lettere bare at leje noget, men på den anden side ved vi jo altid, hvad vi kommer ned til. Vi kender alt, siger Erik.

De kendte ikke til området, da de sendte budet af sted dengang for ti år siden, men i dag elsker de det og er ofte ude at spise spændende steder. 

Restauranten Langosta har også lavet mad til skuespilleren Orson Welles i sin tid  (foto: Erik) 

Orson Welles har også lavet et lille selvportræt med autografen i gæstebogen (foto: Erik)

Drømmen er...

De kunne aldrig drømme om at flytte permanent, men drømmen er engang at kunne være i syden i to til tre måneder om året.

- Vi har simpelthen for meget i Danmark med hus og familie til, at det kunne lade sig gøre. Men et par måneder ville altså ikke gøre noget, siger Birgitte.

Lille menneske, men meget stor årsag til, at Spanien aldrig bliver permanet hjem er barnebarnet

- Når Erik engang tager sig sammen til at stoppe med at arbejde, vil vi gerne prøve at være her i en måned ad gangen, siger Birgitte, og Erik nikker samstemmende.

Somme tider kommer deres to voksne sønner også med. Den ene sælger i øvrigt nogle tandskinner, der skulle hjælpe mod snorkeri...

Og det kender jeg da i hvert fald et par stykker, der godt kunne trænge til at prøve...