Tourist go home!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 22/05/2018 - 10:50
Turisme
TURISME: Et fællesskab mellem sydeuropæiske turistbyer vil aktivere mod masseturismen.
Deltagerne i mødet var byerne Venedig, Valencia, Girona, Málaga, Firenze, Palma de Mallorca, Madrid, Lissabon, San Sebastián, Sevilla og Ibiza.
Pamplona, Malta, Tarragona og De Kanariske Øer er også med i organisationen men kunne ikke deltage.
Organisationen blev stiftet for mindre end en måned siden, og dens formål er som nævnt at bekæmpe masseturismen. Det var det første møde man afholdt.
Organisationen vil nå frem til en fællesnævner for de problemer, som hver enkelt by har og med den som udgangspunkt tage de nødvendige skridt for at løse problemerne.
Midler
Under mødet kom det frem, at medlemmerne ønsker at fastlægge begrænsninger i turistindustrien, indføre forskellige lovmæssige stramninger for ferieboliger og anden indlogering af turister og på den måde reducere antallet af turister.
Organisationen har dedikeret en hel dag til en “kritisk rundtur” i Barcelonas gamle bydel. Under turen vil de tilegne sig viden om, hvorledes turistindustrien fungerer i området.
Barcelona har været én af de mest udskældte byer for masseturisme. Ikke at forglemme byens centrale position for krydstogtsskibe.
Organisationens talsmand for Girona, Dolors Maset, forklarede om byens problem, hvor der er mere end 600 ferieboliger. Hun var også forarget over, at spekulative boligfonde havde opkøbt hele ejendomme for at ombygge dem til ferieboliger.
Medlemmerne i organisation er blandt andet repræsentanter for forskellige lokale aktivistgrupper.
Kan måske også interessere dig
Fra grisefest og sangria til aktive generations- og 'alene sammen'-ferier
Charterrejsen gennem tiden, lige nu og i fremtiden.
Spanske julebyer: Murcia
Her mødes krybber, solskin og barok-charme i julen
Skjulte skønheder i kendt ferieparadis
VIDEO: Højsæsonen for vintersolturister er i gang på Gran Canaria. Øen er 'in' - også for dem, der ikke higer efter overfyldte badestrande.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















