Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tre anholdt på dyreherberg

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 12/04/2016 - 12:06

Krimi og katastrofe

KRIMI: Dyreforeningen Triple A i Marbella er blevet ransaget af politiet, og tre personer er anholdt.

Folkene fra dyreværnsforening i Marbella er ikke udelukkende kendt for sine gode gerninger, og nu er det angiveligt gået helt galt.

I hvert fald er foreningens formand, sekretær og dyrlæge blevet anholdt under en ransagning. Formanden - eller præsidenten - hedder Bettina Pietsch.

Husk at like vores facebookside, da det ikke er alle artikler, vi deler i grupperne på facebook

Anholdelserne skete i går morges, og kommer i kølvandet af længere tids kritik af foreningens ledelse og praksis. Det rapporterer radiostationen Onda Cero Radio

Spanien i Dag har tidligere bragt artikler om stedet, hvor også Bettina Pietsch har været involveret. Læs mere her

Ifølge lokalavisen Marbellaconfidencial.es kommer anholdelserne efter en anmeldelse fra en advokat, der tidligere har samarbejdet med foreningen.

Det forlyder, at Bettina, sekretæren Jan og dyrlægen alle blev løsladt igen klokken 11 tirsdag, men der er intil videre ingen oplysninger om, hvorvidt sagen står.

Stedet afspærret

Triple A - Amigos de los Animales Abandonados – har til huse i en bygning nær vejen mellem Marbella og Ojén.

Adgangen til bygningen blev afspærret i går, og kun personer, som skulle tage sig af de mange hundrede katte og hunde på stedet fik lov til at komme ind.
Politiets undersøgelser stod på fra klokken ti til klokken 14 og endte med, at de tre personer blev taget med til stationen.

En kilde, Ana Henderson, siger til Marbellaconfidencial.es, at der er beslaglagt harddiske og anden information fra foreningens kontor på stedet.

Mistænkt for ulovlig handel

Dommeren har mørklagt sagen indtil videre af hensyn til den videre efterforskning.

Ifølge avisen kommer anholdelserne som en gengældelsesaktion fra advokatens side.

I beskeder på radiostationen Cadena SER's Twitter, er de tre anholdte mistænkt for ulovlig handel med hunde til dyreværnsforeninger i Tyskland og Finland.

Men det afviser foreningens ledelse. Herfra hævder man, at alle sager om adoption af hjemløse hunde i udlandet er sket lovligt.

Hævnaktion?

Allerede i sidste uge gik Triple As ledelse ud med et modangreb på foreningens hjemmeside, hvor man hævdede, at adoption af hunde og katte i udlandet var fuldt ud lovligt og registeret.

I et kommuniké skriver ledelsen, at man er bestyrtet og chokeret over kritikken og hævder, at hele balladen har forbindelse til fyring af medarbejdere, som tidligere har anmeldt foreningen for ulovligheder.

”Med henvisning til de afskedigelser, som for nylig fandt sted, vil Triple A gerne meddele, at disse afskedigelser har fundet sted efter, at disse ansatte har anmeldt foreningen til forskellige organisationer. Som følge af alvoren af disse anmeldelser blev de omtalte medarbejdere omgående afskediget, dog med deres fratrædelsesgodtgørelser. Alle har modtaget deres løn herunder ekstra bonus for overarbejde”, skriver foreningen i sin meddelelse.

Læs hele udtalelsen fra Triple A her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.