Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tryk på i lufthavnen

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 16/11/2016 - 01:00

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Málaga Lufthavn har travlt som aldrig før, og har allerede slået det samlede resultat for hele sidste år.

Málaga Lufthavn har allerede taget imod flere passagerer i år end i hele 2015, og i den her uge krydser vi en ny milepæl på 15 millioner passagerer.

I oktober tog lufthavnen imod næsten 20 procent flere rejsende end samme måned sidste år. Der var i øvrigt også det dobbelte af landsgennemsnittet.

Tallene viser, at Málaga er helt i front med hensyn til fremgang i turistsektoren. Det skriver Sur.es

I den travle oktober-måned oplevede man en stigning på helt præcis 19,6 procent. Det er særligt den stærke internationale efterspørgsel, der er med til at lufthavnen for første gang i historien kommer over 15 millioner passagerer på årsbasis. Og hvis tilstrømningen fortsætter året ud er det endda forventeligt at vi når 16 millioner samlet for hele 2016.

Ifølge tallene fra AENA er der ankommet helt præcis 14.795.029 rejsende til den sydspanske kystlufthavn i dårets første ti måneder, hvilket er en stigning på 15,1 procent på årsbasis. Det betyder med andre ord, at der altså er ankommet næsten to millioner flere passagerer.

Vild fremgang

Og går vi lidt længere tilbage i tiden, ser det endnu vildere ud. Faktisk taler vi en stigning på 3,2 millioner rejsende siden 2013.

Vækstraten for Málaga Lufthavnen er det dobbelte af gennemsnittet af andre lufthavne i landet.

England forbliver i toppen som den vigtigste destination forbindelse til Málaga med 584.100 rejsende i oktober, hvilket er en fremgang på 20,8 i forhold til oktober 2015. Herefter kommer det nationale marked. Tyskland sendte 167.625 passagerer af sted og Frankrig 108.189.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.