Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turist reddet fra grotte

Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 23/08/2018 - 01:00

Vejr og natur

REDNINGSAKTION: Ung udlænding tilbragte to døgn i en grotte uden mad og drikke, men igen redder politiets særlige bjergstyrke dagen.

Hvis du planlægger at tage alene på udflugt i naturen, så husk at fortælle andre, hvor du tager hen, og hvornår du kommer tilbage. 

Det råd var en 23-årig tysk turist nok glad for, at han havde fulgt, da han blev reddet ud af en grotte i forgårs.

Tyskeren var taget alene på vandretur i ‘Rancho de la Paz’ for at få knipset nogle lækre feriebilleder. Heldigvis havde han fortalt en ven, at han tog på tur.

Rancho de la Paz er et noget forræderisk område nær Mijas, hvor skjulte huller og grotter lurer overalt.

Ifølge Theolivepress.es var faldt manden sandsynligvis ned i en grotte gennem et af hullerne.

Der tilbragte han de næste 36 timer.

Råb fra dybet

De gæve gutter fra Guardia Civil i fuld sving med eftersøgningen

Tyskerens ven blev heldigvis urolig, da hans kammerat ikke vendte tilbage den efterfølgende dag. Han tilkaldte Guardia Civil, som straks indledte eftersøgningen.

Efter at være kravlet ind og ud af talrige grotter i deres jagt på den forulykkede turist, hørte de endelig råb om hjælp fra dybet.

De fik fisket tyskeren op. Han var rystet, men havde det efter omstændighederne godt - på trods af at have tilbragt næsten to døgn uden mad, drikke eller varmt tøj.

Så husk lige at ring til en ven, inden du går på opdagelse i naturen!

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.