Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turistskat i storby?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/05/2016 - 11:29

Samfund og Politik

TURISME: Populær spansk storby overvejer en afgift for turister, der ikke overnatter i byen.

For ganske nyligt indførte Mallorca en turistafgift, der gør det dyrere at bo på hotel, og nu er endnu Cataloniens hovedstad på vej mod et lignende tiltag.

Barcelonas venstre-orienterede borgmester, Ada Colau, er i gang med at undersøge muligheden for at tjene flere penge på de millioner af turister, der hvert år gæster byen uden at overnatte.

Det skriver The Local.

Afgift for korttids-besøgende

Fredag bekræftede byrådsmedlem, Gala Pin, at byen ser på en 'turistskat', der vil gælde besøgende, som ikke tilbringer natten i Barcelona.

Idéen belv allerede bragt på banen i januar, da byrådet foreslog, at en 'endags-turistskat' ville hjælpe turistsektoren i hele byen.

Afgiften skulle især fokusere på passagerer fra krydstogtskibe og organiserede ture, der normalt kun tilbringer få timer i byen, før rejsen går videre.

I forhold til busser kunne en vejafgift eller højere gebyrer for parkering være en måde at indføre skatten på, skriver El País.

Skibe på lynvisit

Torsdag morgen forhold Pin sig til en rapport om den økonomiske påvirkning krydstogtskibe har på byen og dens havn.

Undersøgelsen viser, at skibene giver 800 millioner euro i turistindtægter, hvor 413 går direkte ned i kommunekassen, mens resten går til skatter samt lønninger til 7.000 fuldtidsarbejdere.

Problemet er dog, at skatten kun gælder for skibe, der ligger til kajs i havnen over 12 timer. Hvilket byen gerne vil ændre.

Farvel til lokale

Selvom forslagets nærmere detaljer stadig mangler at blive offentliggjort, virker byrådsmedlemmerne opsatte på af få sat det i værks.

Gala Pin sagde tilbage januar, at turismen er dyr for byen "ikke kun i forhold til infrastruktur, rengøring og sikkerhed, men også i forhold til den flydende befolkning, der fører til en indirekte udslusning af lokale folk.”

Barcelona har i de senere år haft stigende problemer med turister i form af anti-social adfærd plus en sitgning i hotelpriserne, der presser lokale ud af byens centrum.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.