Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tyr angriber barn i kørestol

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/05/2015 - 12:09

Krimi og katastrofe

VIDEO: Panik, da en tyr slap fri på vej til tyrefægterarenaen under en byfest. En handicappet dreng og ti andre blev kvæstet, inden politiet kørte tyren ned.

Festlighederne i byen Talavera de la Reina i Toledo-provinsen tog en dramatisk drejning, da en tyr slap fri, da den var på vej i tyrefægterarenaen.

Tyreren løb ukontrolleret rundt i gaderne, og det gik blandt ud over en ni-årig dreng, der sad i kørestol.

Du kan optagelser fra dagen i videoen her, men for god ordens skyld, skal vi advare mod stærke billeder.

 

Alle mennesker uskadt

På trods af tyrens hærgen sendte den lille dreng og ti andre mennesker på hospitalet, så har ingen af dem pådraget sig livsfarlige kvæstelser.

Det siger byens borgmester, Jaime Ramos, ifølge The Local.

Han lover samtidig at iværksætte undersøgelse, der skal klarlægge, hvordan det overhovedet var muligt for tyren at slippe fri.

Kørt ned af politibil

Da tyren blev nedlagt foregik det ikke i arenaen, som ellers var dens skæbne i første omgang. Tyren blev kørt ned af en politibil og efterfølgende hentet.

Selvom tyren døde et noget atypisk sted, kunne tyrefægteren Sergio Blasco ikke dy sig for at blive set foran det døde dyr.

Han tog derfor et såkaldt selfie, som han lagde ud på de sociale medier, hvilket efterfølgende udløste heftig kritik.

Tyrefægter Sergio Blasco har fået voldsom kritik for dette billede

Optrinnet sker kun få dage efter et andet uheld med en tyr involveret. Det skete dog i arenaen.

Læs også: Tyrefægter alvorligt kvæstet 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.