Tysk seriemorder for retten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/06/2015 - 12:26
Krimi og katastrofe
KRIMI: Faderens brug af prostituerede gjorde sønnen så vred, at han angiveligt myrdede løs.
Provinsretten i Málaga tager hul på en uhyggelig sag i dag. En tysk statsborg ved navn Abdelkader er på anklagebænken for at have begået hele tre mord.
Tyskeren er sigtet for at have myrdet to prostituerede og en massør i løbet af sommeren 2011. Han blev anholdt den følgende oktober.
Ikke første gang
Ifølge Typically Spanish var det mandens kæreste, der meldte ham til politiet. Han har allerede siddet næsten 20 år i fængsel i Tyskland, hvor han blev dømt for mord på en anden kvinde.
Meget tyder på, at manden kommer til at tilbringe resten af sit liv i fængsel, fordi han kan få op til 63 års fængsel for de tre mord, som han allerede har erkendt sig skyldig i.,
Og da han er 46 år, er der meget, der taler for, at han nok ikke kommer levende ud af fængslet.
Vrede mod prostituerede
Mandens kæreste har sagt til politiet, at han altid talte dårligt om prostituerede, som tit fik besøg af hans far.
Manden sagde, at prostituerede var skyld i, at han mistede kontakten til sin far.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.