Solnedgang, flamingoer og vilde heste

Nationalparken Doñana i det sydvestlige Spanien er for mange en ukendt perle, men det er faktisk Spaniens største og vigtigste naturreservat og hjem for enestående plante- og dyreliv.

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere

Takket været sin beliggenhed ved Atlanterhavet tæt på Middelhavet og kun få kilometer fra Afrika har området enorm betydning for trækfugle på vej mod nord eller syd.

Afskærmet og isoleret

Doñana betragtes som det vigtigste økosystem i Europa, og her bor over 200.000 fugle fordelt på flere end 300 forskellige arter, hvoraf en tredjedel yngler i det fugtige terræn.

Området er hjem for blandt andet fiskehejrer, flamingoer, storke og gæs. I luftrummet over Doñana svæver rovfugle som kongeørne, gribbe, høge og vandrefalke på jagt efter bytte i krattet.

Her kan du vandre rundt i klitterne

Der er 200 forskellige arter af ferskvandsfisk, 10 paddearter, 13 krybdyrarter og 37 ikke-havpattedyr.

Men Doñana er mere end en naturoplevelse. Området er spækket med små, charmerende hvide landsbyer, som bare venter på et besøg.

Hvis du hælder mere til gastronomi, kultur og historie, ligger Portugal og Sevilla under end en times kørsel derfra.

Lysets kyst

Den sydvestlige kyst i Andalusien kaldes Costa de la Luz - Lystets Kyst - på grund af det lyse og klare sollys, der dominerer Atlanterhavskysten året rundt.

Områderne Huelva og Cádiz er da også meget anderledes end Middelhavsbyerne.

Fantastiske strande med fint, hvidt sand

Årsagen er, at kysterne vender ud mod Atlanterhavet, strandene er brede med fint sand, og fyrreskovene strækker sig helt ned til vandkanten.

Byen Huelva er ikke mindst kendt for, at det var derfra, at Christoffer Columbus startede sin rejse til Amerika fra det nærtliggende Palos de la Frontera.

Columbus udpeger målet

Her findes det kloster, hvor han forberedte sin lange rejse og en rekonstruktion af havnen samt de tre berømte skibe.

La Casa de Colón i Huelva.

Det allerhelligste

Der findes flere muligheder for at besøge den ”allerhelligste” del af nationalparken. Det er forbudt at færdes til fods i området med undtagelse af selve strandarealet, med mindre man benytter sig af de officielle ture med jeep eller bus.

Man må altså ikke selv gå ind i parken, og de få undtagelser, der findes, gælder ikke for private og besøgende.

Bussen kører helt ned på stranden, så selv gangbesværede kan være med

El Centro de Visitantes de Acebuche ligger få kilometer uden for Matalascanas.

Her tilbydes flere ruter ind i parken med besøg til de forskellige økosystemer. Turen tager fire timer og foregår i en mini-bus med både engelsk- og spansk-talende guider. Prisen er 29,50 euro per person, og der er daglige afgange klokken 8:30 og igen klokken 15.00

Her kan du booke dit besøg i Doñana

Og det er altså værd at tage forbi her. Der er nemlig en hel del at se på i form af hjorte, kaniner, pindsvin, vildkatte, vildsvin, hasselmus, desmerdyr, odder, ilder, ræv, grævlinge og ikke at forglemme den iberiske los.

Men husk at reservere på forhånd, så du ikke kører den lange vej forgæves.

Doñana Sur

Minibusserne kører langs stranden. Herfra er der et kig til de ældgamle ”rancheras” eller ”chozas”, der er en slags fiskerhuse, som efter at have været drevet i otte generationer, i dag er ved at være en saga blot.

Forbud mod jagt og fiskeri i området har fået myndighederne til at beslutte at nedlægge det gamle erhverv.

Husene blev bygget af det materiale, der fandtes i nærheden, og er helt integeret i landskabet

Pilgrimsbyen

Hvis landsbyhygge trækker, finder du pilgrimsbyen El Rocio lige i udkanten af naturparken.

El Rocio minder mest af alt om en westernby: Stier og veje er af sand, og det er ikke noget sjældent syn at se heste tøjret til en pæl, mens rytteren lige er inde at få en forfriskning på en af de mange hyggelige barer.

Her kan du binde hesten

Det mest behagelige ved El Rocio er det rolige tempo. Ingen ser ud til at have travlt eller være stressede. Det virker nytteløst at skynde sig mere end højst nødvendigt.

El Rocío har kun 1.400 indbyggere, men fyldes med en million valfartende folk en gang om året, når kirkens træstatue fra det 13. århundrede af Jomfru Maria bæres i procession.

Den berømte pilgrimsfærd til Rocio

Vilde heste

Hvert år i juni indfanges de vilde heste fra nationalparken for at finde årets føl. Begivenheden, der kaldes for ”Saca de las Yeguas”, bygger på ældgamle traditioner.

For tusind år siden kom mange af hestene i Cordoba-kaliffens berømte stalde herfra, og for 500 år siden blev hestene indfanget og eksporteret til det nyopdagede land Amerika, hvor de led en uvis skæbne.

Indfangning af de vilde hste fra marsken

Flokken på flere tusinde dyr passerer kirken med Rocíos Jomfru María for at blive velsignet af præsten. Derefter drives dyrene til hestemarkedet i Almonte.

Efter nogle dage vender hopperne tilbage til Nationalparken, hvor de så lever i frihed til næste år. Hundredvis af familier har stadig en hest eller to gående i parken af kærlighed til den gamle tradition.

Man kan få speciel tilladelse til at ride i området

Der findes to indfødte ”vild-heste”-racer: El Marismeño og Retuerter-hesten, som er blandt de ældste i Europa. Hvert år er der faste arrangementer med indfangning og dyrlægekontrol af hestene.

De tre økosystemer

Doñana er et fladt landskab med forskellige økosystemer og særkender og er med sine godt 54.000 hektar en af de største nationalparker, der findes i Spanien. 

Sårbare økosystemer

Ud mod Atlanterhavet byder Doñana på en 32 kilometer lang hvid sandstrand og endeløse vandreklitter, der trænger hele syv kilometer ind i landskabet bagved.

Bag klitterne på højde med etageejendomme starter urskoven, hvor et af verdens mest truede rovdyr, den iberiske los, jager kaniner i vildnisset.

Truet af trafik og ulovlig jagt

Efter skoven breder marskens glitrende lavvande sig rundt omkring skabt af flodens aflejringer. Om foråret og efteråret er marskens vådområde den helt store rasteplads på trækfuglenes rute mellem Europa og Afrika.

Doñana beskrives ofte som et ”uberørt naturparadis” - men det holder ikke helt stik

Forurening og menneskelig aktivitet truer parkens eksistens, og der skabes hele tiden nyt landskab takket været aflejringer fra Guadalquivir-floden, der udspringer i Cazorlas bjerge i Jaén Provinsen - hele 560 kilometer derfra.

Aristokrater og malariamyg

Doñana er altid i bevægelse, og på romernes tid var den nuværende nationalpark en havbugt, som strakte sig næsten til Sevilla.

Det urgamle land i Guadalquivir-flodens delta har stået under aristokraternes og malariamyggens beskyttelse.

I 1294 var området en del af kongens belønning til Alonso Pérez de Guzmán, som havde forsvaret Tarifa under muslimernes belejring. Guzmáns efterkommere bevarede det som et herligt jagtreservat, hvor gæsterne nedlagde kronhjort og vildsvin på gammeldags maner med armbrøst.

Tilholdssted for det bedre borgerskab

I slutningen af 1940’erne gik Spaniens daværende diktator i gang med at inddrage dele af deltaet til beplantning af de hurtigtvoksende eukalyptustræer i marsken, hvor den udtørrede de gamle laguner.

Det lykkedes dog at tale Franco til fornuft og i 1969 blev fik området status af nationalpark og kom til at bestå af 54.000 hektarer.

Faren lurer

Rundt om nationalparken er der en naturpark af samme størrelse. En slags stødpudezone, hvor det er tilladt at drive landbrug og turisme, og det har haft stor indflydelse på forholdene i det område, hvor naturen egentlig bare skulle have lov til at passe sig selv.

Men der er flere farer, der truer de sensible økosystemer. Dels er det besluttet at nedlægge en rørledning fra Extremadura til havnen i Huelva, som kommer til at gå tæt på deltaet, og dels er der givet grønt lys for olie- og gasboringer i området.

Der har sågar været planer om at lave en motorvej gennem området, som deler de to provinser Cádiz og Huelva, så trafikanter ville kunne undgå at skulle hele vejen over Sevilla for at komme frem og tilbage mellem provinserne.

Oprydning efter et brud på en minedæmning

Men der er flere meget alvorlige trusler mod parkens sårbare miljø.

En af dem Sevillas nye havn til store krydstogtskibe, der kræver en uddybning af Guadalquivirflodens sejlrende. Den anden er et tusindtal af ulovlige brønde, som dræner hele marskområdet for livsnødvendig vandtilførsel fra den underjordiske sø, der pibler op til overfalden i parkens indre.

Forurening fra det nærliggende Aznarcollar

Der er sket en mangedobling i antallet af vandboringer til overrisling af ris og bomuldsmarker, men den største fjende er intensive jordbærmarker, som har været støt voksende og i dag lægger beslag på 6.000 hektar jord, hvorfra de 60 procent af Spaniens jordbærproduktion stammer.

Huelva lægger jord til Spaniens største jordbærplantager, og de vandforbrugende planter driver rovdrift på området.

Huelvas vandforbrugende jordbærplantager truer vandtilførslen til Doñana

Så selv om Doñana er kronjuvelen på Spaniens 15 nationalparker, er presset fra de økonomiske interesser større end hensynet til naturområdets fremtid.

Væk fra stress og jag

Har du brug for at komme væk fra storbyens larm, så tag et smut til Doñana - og heller nu end senere, mens der stadig er rigtigt plante- og dyreliv. Det er virkeligt et smukt sted.

Der er desuden masser af charmerende indkvarteringssteder i landsbyerne, og så er det endda til at betale.

Der findes mange hyggelige hoteller i området

Området byder også på god gastronomi. Friskfanget fisk, hjemmelavede gryderetter og ægte Jamon Serrano af bedste kvalitet - hertil en god tør sherry og udsigt til solnedgang i vest - så er succeen i hus!

God tur!

Tilgængelig for gangbesværede