Udenlandsk narkokonge anholdt
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/11/2015 - 12:15
Krimi og katastrofe
KRIMI: Så stoppede festen. En af Europas mest eftersøgte mænd har i årevis nydt solen med sin familie, men i går blev palæet i Benalmádena med familien udskiftet med en celle hos GUardia Civil.
En britisk narkotikahandler er blevet pågrebet i Benalmádena. Det skete i går, da Guardia Civil ransagede det palæ, hvor manden bor. Robert Dawes har været under efterforskning flere gange siden 2006 i forbindelse med en stor narkobeslaglæggelse.
Europol anser ham som en af de største narkokriminelle i England, og han var blandt de ti mest eftersøgte i Europa. 44-årige Robert Dawes blev anholdt af Guardia Civil i Benalmádena, hvor han har nydt livet med sin familie.
Betjente fra Guardia CIvils særlige enhed UCO ransagede palæet hele dagen i går.
Robert Dawes var eftersøgt på en europæisk arrestordre fra de franske myndigheder, da man siden 2006 har haft mistanke om hans involvering i handel med hash, kokain og heroin.
Tilbage i 2007 identificerede Guardia Civil Dawes som den formodede leder af en international narkobande af britiske borgere, der importerede store mængder narkotika til Europa.
På det tidspunkt blev nogle af folkene i hans netværk og samarbejdspartnere tilbageholdt, og han flygtede til Dubai, hvorfra han angiveligt fortsatte det kriminelle netværk, der opererede i Spanien, Storbritannien og andre EU-lande.
I de forskellige sager, hvor Dawes var involveret, har man beslaglagde 210 kilo kokain, 5.700 kilo hash, 100 kilo heroin, fire skydevåben, 100.000 euro i kontanter og ejendomme til en værdi af syv millioner euro.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Rigtig go’e grunde til at besøge Madrid i efteråret
Den smukke hovedstad er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Tre generationer gi'r den gas i hovedstaden
Vi skulle blot fejre, at nogle ting var gået godt, og vi var glade for det.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















