Udlænding efterlod barn
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 29/09/2016 - 11:00
Krimi og katastrofe
KRIMI: Ung mor anholdt for at forlade sit barn og feste indtil den lyse morgen.
Britisk kvinde må have ualmindeligt slemme tømmermænd. Hun er blevet anholdt på Mallorca, efter at have festet hele natten.
Det lyder jo umiddelbart som en ret hård straf for noget, de fleste gør af og til, men det var lige ét problem.
Den unge mor havde efterladt sit barn alene natten over på et hotel, mens hun dansede indtil daggry. Det skriver Diariodemallorca.es
Den 25-årige, som ikke er blevet navngivet, blev anholdt af betjente fra Policía Nacional i Manacor tirsdag morgen, da hun vendte tilbage til sit hotel.
Personalet på hotellet var blevet gjort opmærksom på problemet af nogle gæster, der beskrev, at de kunne høre et barn græde utrøsteligt bag en låst dør på hotellet i Calas på øens østkyst.
Ikke første gang
Hotelpersonalet kaldte politiet, der gik ind på værelset og forsøgte at trøste den syv-årige.
Barnet fortalte, at det ikke var første gang, at moderen havde efterladt barnet alene i løbet af ferien.
Betjente eftersøgte lokalområdet for at forsøge at lokalisere moderen, men først da hun selv vendte tilbage til hotellet omkring klokken 7:30, blev kvinden pågrebet. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Policía Nacional i Palma.
Kvinden er nu mistænkt for at have ladt et barn i stikken, mens hendes barn er blevet anbragt i pleje af de sociale myndigheder, mens man venter på at en pårørende overtager forældremyndigheden.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.