Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Unge udlændinge dropper skolen

Skrevet af Pia Bruun, tor, 13/08/2015 - 12:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Unge udlændinge slår spanierne i inaktivitet. Omkring en tredjedel af unge i Spanien uden spansk pas laver intet.

Vi snakker så meget om at spanske unge ikke laver noget. Men det er ikke noget i forhold til udenlandske unge. Antallet af unge født af udenlandske forældre, der hverken er under uddannelse eller i arbejde, er mere end dobbelt så højt som antallet spanske unge.

Faktisk er en tredjedel af de udenlandske unge hverken i gang med det ene eller andet - og dermed er de med i gruppen af 'ninis' – (ni estudian, ni trabajan)

I 2014 droppede 29,3 procent af de unge udlændinge mellem 15 og 24 år ud af skolen før tid, udlændinge, mod 15,4 procent spaniere.

Endnu værre ser det ud for de videregående uddannelser. Her dropper 33,2 procent af unge udlændinge under 29 år ud af studierne, mens andelen for landets egne borgere er på 18,8 procent.

Hver tredje unge udlænding laver intet

Ifølge avisen 20minutos er en tredjedel af udenlandske unge ikke i gang med noget. De arbejder ikke, og de er ikke i gang med at studere.

Med den økonomiske krise er antallet af arbejdsløse unge udlændinge steget voldsomt, fremgår det af rapporten Encuesta de Fuerzas del Trabajo foretaget af Eurostat i 2014.Til gengæld er der en tendens til, at antallet af unge, der dropper skolen inden tiende klasse, siden 2012 har været let faldende.

- Men det er ret logisk, siger formand for fagforbundet CCOO's undersøgelser, Miguel Recio.

For skoleundervisningen er jo obligatorisk til 10. klasse, siger han, og henviser til, at der i dag bliver gjort en større indsats for at holde på eleverne end tidligere.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.