Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Unik tur i godt selskab - II

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/09/2019 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Velkommen til en helt særlig udflugt på tre dage sprængfyldt med spændende historie, god mad og vin i forrygende selskab med Spanien i Dag og Pia Bruun. OBS: Turen er udsolgt, men der er oprettet venteliste.

Er du klar til eventyr, har vi planlagt en gentagelse af den helt perfekte tur i det skønne, spanske efterår, hvor vi skal til El Puerto de Santa María, El Rocío og naturparken Doñana.

Turen er nu udsolgt, men der er mulighed for at blive skrevet på venteliste ved eventuelle afbud.

Mandag den 28. oktober kører vi med højst 30 deltagere på en tre-dages tur i en behagelig turistbus fra Fuengirola og sætter kurs vestpå. Under hele turen fortæller guiden Pia Bruun spændende, drabelige og interessante historier om de steder, vi kører forbi. 

Vi tager formiddagskaffen ved den hyggelige havneby Tarifa med udsigt til de vindblæste strande og den marokkanske kyst, inden vi kører videre til sand Atlanterhavsperle: El Puerto de Santa María, der er kendt for sine legendariske vinhuse og restauranter. 

Bodega

El Puerto de Santa María er særligt kendt for sin tørre sherry, og det skal vi naturligvis smage på. Sherry er noget af det ældste og mest fascinerende i vin, da fremstillingen er alt andet end ligetil! Og det hører vi mere om, når vi besøger en gammel bodega.

Man kan ikke besøge El Puerto de Santa María uden at gå på opdagelse i syndfloden af lækker fisk og skaldyr. Vi har reserveret plads, så vi kan sidde sammen på en terrasse, men går hver især hen til “kogeriet” eller “fritteriet”og får fyldt kræmmerhuset med lige de lækkerier, man ønsker. 

Vi skal bo på et ældgammelt kloster, der i dag er byens bedste hotel

Næste morgen går turen videre mod Andalusiens sydvestligste provins, Huelva. Undervejs fgør vi stop i den lille, charmerende by Manrique de la Condesa, som pilgrimmene drager igennem på vej mod El Rocio.

Næste stop er den western-agtige by El Rocío, der er en andalusisk landsby helt uden sidestykke - og helt uden asfalt! Biler og scootere er simpelthen byttet ud med ryttere og hestevogne.

Hvert år valfarter omkring en millions pilgrimme til El Rocio - bare ikke, når vi er der!

Landsbyen er en oase for naturfolk, og lige uden for byen græsser vilde heste side om side med pink flamingoer. At se solen gå ned over marsken er en uforglemmelig oplevelse.

Vores hotel i El Rocio hvor der trods alt er gjort plads til at parkere biler foran

Vi får aftensmad på hotellet.

Næste morgen gør vi klar til en anden af turens store oplevelser: Nationalparken Doñana. Den har gennem tiden været velbesøgt af konger og andre gejstlige, men den er da også hjem for et hav af fuglearter, vilde heste, iberisk los, vildsvin, rådyr og kaniner.  

Den lokale jeep-bus tager os med rundt i nationalparkens afkroge

Efter “safarien” er vi tilbage i vores egen bus og kører til den lille hyggelige by Almonte, hvor vi får frokost, inden vi vinker farvel til Lysets Kyst og vender tilbage til Costa del Sol den 30. oktober ved 18-tiden.

Fakta om turen

Antal pladser: 30 personer

Inklusive i turen:

Bustransport

Dansk guide døgnet rundt

Hoteller

Udflugt i Doñana

Morgenmad den 29. og 30. oktober

Frokost den 28. oktober

Aftensmad den 29. oktober

Egen betaling:

Kaffepauser

Aftensmad den 28. oktober

"Mellemmad" den 29. oktober

Frokost den 30. oktober

Pris pr. person: 299 euro

Tillæg for enkeltværelse: 68 euro (begrænset antal disponible i El Rocío)

Reservation

Pladserne bliver sikret i den rækkefølge, som reservationerne løber ind. Kommer der flere reservationer end de 30 disponible pladser opretter vi en venteliste, der bliver åbnet i rækkefølge, såfremt indgåede reservationer ikke bliver betalt rettidigt.

Turen er nu udsolgt, men der er mulighed for at blive skrevet på venteliste ved eventuelle afbud.

Sådan kommer du på venteliste

Du klikker blot i dette link og udfylder e-mailen med omhyggeligt svar på alle på spørgsmålene.

 

Kommentarer

Hej Stella Som det fremgår af artiklen er turen udsolgt, men du kan skrive dig på venteliste, hvis der skulle komme et afbud.
Kære Pia, jeg vil MEGET gerne med på turen til Doñana, el Rocío og Almonte! Håber det lykkedes ! Med venlig hilsen Stella Brøndum (bor i København - tager bare flyveren ned til Malaga eller hvor I kører fra).
Tur et er udsolgt, hvad er dato for tur nr. to ?
Den 28. til den 30. oktober

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.